Hvad sker der, når en bygherre tør udfordre vanetænkning, og arkitekter tager udgangspunkt i børnenes virkelighed? På Valhøj Skole i Rødovre blev en trøstesløs kælder transformeret til attraktive faglokaler og kantine gennem et samarbejde, der viser vejen for bedre offentlig arkitektur.
Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
"Da vi blev kastet ind i opgaven med at transformere kælderen, blev vi meget entusiastiske. Her kunne vi virkelig gøre en forskel," fortæller Marie-Louise Holst, der er partner i tegnestuen Matters. Den kælder, hun taler om, lå under Valhøj Skole – en folkeskole fra 1958, der trængte til både flere kvadratmeter og bedre læringsmiljøer.
Det, der startede som en praktisk nødvendighed, blev til noget mere: En demonstration af, hvad der sker, når bygherre og arkitekt bliver medspillere i stedet for modparter.
Bygherre Jørn Olav Ipsen, der som leder af bygningsafdelingen i Rødovre Kommune stod bag projektet, havde en særlig tilgang: "Det er hele tiden den dialog, vi har. Det er ikke noget med, at vi bare siger 'vi skal have fire lokaler og det er det'. Vi ser ligesom på hele skolen."
I stedet for at overlevere en færdig opgavebeskrivelse inviterede han arkitekterne ind i en skitseringsproces, hvor løsninger blev udviklet sammen.
For Matters var denne tilgang guld værd. "Vi havde en åben, ærlig, konstruktiv dialog hele tiden," siger Marie-Louise Holst. “Jørn havde en vision om at lave noget godt, noget som faktisk gjorde en forskel. Derfor lod han os også gøre det, vi skulle."
Den gamle kælder bød på udfordringer: Lavt loft, synlige installationer, fugt og mørke. Men hvor andre måske havde set begrænsninger, så Matters og Jørn Olav Ipsen muligheder.
"Man begynder at poppe en masse gode idéer og muligheder. Det handler om at se mulighederne frem for at se udfordringerne," forklarer Marie-Louise Holst.
De synlige bjælker blev til et rytmisk element i designet. De lave lofter førte til udvikling af et integreret ventilationssystem i facaden – en løsning, der både sparede plads og gav bedre indeklima. Det var faktisk Jørn Olav Ipsen, der kom med idéen. Han havde fundet en artikel og spurgte: 'Hvordan ville det være, hvis vi begynder at bruge det her?'
Resultatet blev en facade, hvor ventilationen er integreret som del af arkitekturen frem for kæmpe aggregater, der stjæler loftshøjde. "Så sparer man alle de rør, så man kan bruge rummets højde og dermed også skabe mere lys," forklarer Marie-Louise Holst.
Transformationen af kælderen blev ikke bare til nye kvadratmeter, men til demonstration af, hvordan arkitektur kan inkludere alle børn. "For os er præmissen altid at kunne inkludere en variation og skabe muligheder," siger Lotte Rønne, den anden partner i Matters.
Det konkrete udtryk blev varierede opholdsmuligheder: Nicher for dem, der har brug for at trække sig tilbage. Store fælles områder for samvær. Runde hjørner, der giver tryghed ved at lade børn se længere, før de drejer om hjørnet.
Specialafdelingen fik særlig opmærksomhed med møbler, som arkitekterne udviklede til børn med særlige behov.
Et af de mest konkrete eksempler på, hvordan tilliden mellem bygherre og arkitekt skabte værdi, var gardinløsningen i kantinen. Gardiner i en folkeskole? De fleste bygherrer ville have sagt nej tak med henvisning til drift og hærværk.
Men Jørn Olav Ipsen lyttede til argumentationen og turde prøve det. Skolelederen var ærligt talt skeptisk til at begynde med, men senere har han været nødt til at indrømme, at det virkelig virker.
Gardinerne skaber fleksible zoner i den store kantine, så rummet kan bruges både til fællesspisning og små møder samtidig. Det blev til en praktisk løsning på et reelt behov, fordi bygherren turde lytte og arkitekterne kunne forklare, hvorfor det gav mening.
Det tekstile element bidrager også til akustikken, som har været et særligt indsatsområde gennem subtile, men vigtige greb. I stedet for at "klapse akustikpaneler op bagefter" – som Marie-Louise Holst udtrykker det – blev akustikken tænkt ind fra starten.
De store depotrum blev til skulpturelle elementer med rundede trælameller i blå toner. Akustikpaneler i buede former peger tilbage til træets organiske former. Det bidrager til rum, hvor man faktisk kan tale med hinanden, uden at det føles sterilt.
Samarbejdet skabte værdi langt ud over den konkrete ombygning. Matters udviklede en designmanual for hele skolen, så den planlagte udvidelse kan bygge videre på de samme principper, uanset hvem der tegner dem.
Genanvendelsen af eksisterende møbler blev til både økonomisk og pædagogisk værdi. "Vi registrerede alt, hvad der var på skolen af møbler og andre ting, og så arbejdede vi ud fra det: 'Kan vi godt bruge dem der, hvis de bliver malet, eller hvis de får en ny plade på?'" forklarer Jørn Olav Ipsen.
Gedigne, holdbare møbler fik nyt liv og skabte kontinuitet mellem gammelt og nyt. "Det er nogle rigtig gode, gedigne reolsystemer, der står derinde, i stedet for at skulle til at bygge det," påpeger arkitekterne fra Matters, der selv har været hyppige gæster i skolens depotrum, da guldet blev gravet frem.
Hvad kan andre lære af Valhøj-processen? Marie-Louise Holst har et klart råd: "Acceptér, at forundersøgelserne i forhold til muligheder og potentialer kræver lidt tid. Hvis man sætter sig ordentligt ind i, hvordan man kan få det her til at hænge sammen på det helt tidlige stadie, så kan det give bonus på lang sigt."
Jørn Olav Ipsens erfaring peger i samme retning: Værdiskabelsen sker i dialogen mellem faglig ekspertise og lokalt kendskab. Når byggeteknisk viden møder pædagogisk erfaring i en åben proces, opstår løsninger, som ingen af parterne kunne have fundet alene.
Valhøj Skole viser, at inkluderende arkitektur ikke handler om dyre specialløsninger. Det handler om at lytte, observere og oversætte børnenes faktiske behov til rumlige løsninger. Og det kræver bygherrer, der tør spørge "hvad nu hvis?" i stedet for bare at bestille "det sædvanlige".
Som Jørn Olav Ipsen siger: "Det er vigtigt at have en bygherre, der også tør tænke på tværs og stå op for projektet."
Valhøj Skole var blandt de seks finalister til Renover-prisen 2024. Projektet er et godt eksempel på, hvordan en transformation af eksisterende bygninger kan skabe både bedre læringsmiljøer og økonomisk værdi gennem kloge, dialogbaserede processer.
Begge arkitekter MAA og uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus. I 2014 dannede de Matters, fordi architecture matters.
I år er det 50 år siden, at Jørn Olav Ipsen begyndte på Kunstakademiets arkitektskole. Efter afgang var han bl.a. i en årrække arkitekt og bygherre i Lyngby-Taarbæk Kommune. I dag er Jørn Olav Ipsen arkitekt og projektudvikler i Rødovre Kommune, hvor han også har været leder af bygningsafdelingen.
