I den ikoniske regnbue på taget af ARoS i Aarhus kan alle og enhver få en helt særlig og meget sanselig oplevelse. Den oplevelse kommer ved at bevæge sig gennem glasgangen højt over Aarhus’ tage, der ses gennem alle regnbuens farver.
Juul & Nielsen A/S
Realdania
Siden 2011 har publikum på det aarhusianske kunstmuseum ARoS kunnet få en unik oplevelse på taget og et helt særligt blik ud over byens tage. Den dansk-islandske kunstners værk “Your Rainbow Panorama” er blevet et ikon i byen, og den farverige glasgang er et godt eksempel på, hvordan arkitektur kan skabe helt særlige, nærmest magiske, oplevelser for mennesker.
Regnbuen er i alt 52 meter i diameter og er monteret på små søjler på den store og kvadratiske tagterrasse. På den måde føles det allerede her som at gå i en glasgang, der svæver i luften – en i sig selv fantastisk oplevelse. Gangens sidevægge består af farvet glas i alle regnbuens farver, så som man bevæger sig gennem gangen vil oplevelsen og udsynet ud over byen ændre sig. Det er en udsigt ud over en by, som vi kender den med karakteristiske bygninger og tårne. Men samtidig en næsten surreel oplevelse med de skiftende farver.
Realdania skriver om kunstværket, at det er “et bidrag til forståelsen af, hvordan man i det 21. århundrede sammentænkte arkitektur og kunst for at gøre de fysiske omgivelser mere oplevelsesrige og aktiverende for vores sanseapparat.“¹
Det endelige resultat har skabt fundamentet for at alle kan få en oplevelse. Det er kunst, der ikke kræver et skarpt blik, men kunst der skaber indtryk der sidder i hele kroppen. Mennesker der har nedsat syn vil alligevel kunne få en oplevelse af den stærke lysintensitet og farver. Og hvis man slet intet syn har, vil man stadigvæk kunne mærke solens varme og skiftende temperaturer, som man bevæger sig gennem regnbuen.
Den kropslige oplevelser kræver heller ingen forudgående kendskab til naturvidenskab og skaber derfor et anderledes og åbent læringsrum for børn og voksne, der gerne vil lære mere om blandt andet lys og farver.
Man kan ankomme til at ”Your Rainbow Panorama” både via en trappe og en elevator fra det øverste plan i museumsbygningen.
Tagfladens rekreative areal gør det muligt at holde en pause, at stoppe op og opleve den storslåede udsigt.
Farver eksisterer ikke ude i verden, men kun som oplevelse inde i øjet. Og netop samspillet mellem publikum, sanser og arkitektur gør "Your Rainbow Panorama" en spændende oplevelse for alle
Den dansk-islandske kunstner (f. 1967) bor i Berlin, hvor han har grundlagt Studio Olafur Eliasson, hvorfra han i dag arbejder sammen med flere end 100 mennesker fra kokke og aktivister til arkitekter og kunsthistorikere. Hans kunst beskæftiger sig især med menneskets opfattelsesevne, kropslige oplevelser og følelsen af egen krop og selv.
På tagterrassen kan man kigge ud over Aarhus by og havn, og det farvede glas fra Your Rainbow Panorama er også en del af sanseindtrykkene.
Siddepladser gør det muligt at holde en pause og nyde udsigten eller læse.
Hele farvespektret er repræsenteret i glasgangen, og påvirker både vores syns- og følesans, når vi befinder os inde i den.
Den regnbuefarvede glasgang er et sted, som inviterer til bevægelse. For både store og små.
Hele farvespektret er repræsenteret i glasgangen, og påvirker både vores syns- og følesans, når vi befinder os inde i den.
Siddepladser gør det muligt at holde en pause og nyde udsigten eller læse.
På tagterrassen kan man kigge ud over Aarhus by og havn, og det farvede glas fra Your Rainbow Panorama er også en del af sanseindtrykkene.