En havepædagog hjælper brugere med at få det meste ud af en have. Og det kan nogle gange være nødvendigt med et mellemled, der skaber en tryg forbindelse mellem et miljø og dets brugere.
Det er ikke altid nok, at de gode og givende løsninger er til stede. Nogle gange skal der mere til, for at mennesker faktisk tager dem i brug. Det kan der være mange grunde til – fra at løsningen rammer forbi brugergruppens behov, til at den er for svær at bruge.
Med eksemplet Stranden hørte vi eksempelvis, at brugerne får et lille kursus i, hvordan de bruger de forskellige ting, så de kan få optimalt udbytte af stranden. Og det er også det, vi her kigger nærmere på, når vi taler med en havepædagog om, hvordan hun er bindeleddet mellem brugerne og det anlagte landskab.
På forskellige pleje-, krise- og demenscentre ser vi tilknyttede haver, der er skabt med henblik på at give brugerne sanselige oplevelser. De er skabt på baggrund af forskning i, at naturen virker stressreducerende og styrker både det fysiske og psykiske helbred. Men man opnår kun disse effekter, hvis man føler sig tryg og i kontrol over miljøet. Brugernes fysiske og psykiske tilstand kan nemlig gøre det svært for dem at komme ud i haverne – uanset hvor godt de designmæssigt er tilpasset brugernes behov.
Derfor har flere af disse have en ansat havepædagog, som fungerer som en mediator mellem miljø og brugere.
Maybritt Nielsen, havepædagog på Ringsted Krisecenter og Christians Have Plejecenter er denne ‘mediator’. Hun formidler haven på en hensigtsmæssig måde og skaber dermed en forbindelse mellem haven og de brugere, den faktisk er tiltænkt.
“Jeg plukker for eksempel buketter og stiller dem rundt omkring, så de kan vække interesse for haven. Beboerne har brug for hele tiden at blive mindet om, at det er deres have, og at de må dufte, plukke og spise, så meget de har lyst,” fortæller Maybritt Nielsen, som også har ansvaret for at koordinere de frivillige, som hjælper hende i arbejdet.
Havepædagogens rolle er et godt eksempel på, at de gode løsninger ikke kun opstår i arkitekturen. De skal også kobles til hverdagen, hvor blandt andre ældre eller skrøbelige mennesker har brug for et ekstra skub for at få noget ud af miljøerne.
På Christians Have Plejecenter inviterer Maybritt Nielsen og de frivillige fx til at nyde havens bær og frugter i bålhytten. Det er virkelig noget, der kan få de ældre ud i den friske luft. Det samme kan gåture og banko. På Ringsted Krisecenter arrangerer børnerådgiverne børneaktiviteter i haven, hvilket også trækker mødrene med ud i det grønne. Bag de gode oplevelser ligger et større organisatorisk arbejde, hvor de fysiske rammer, personalets planer og de frivilliges indsats skal passe sammen.
