Fra proces til praksis: Seks anbefaliger til inkluderende udearealer

Spottet
Illustration af kuperet landskab med snoede stier, ramper og trapper, hvor mennesker med forskellige mobilitetsbehov færdes og bruger landskabet på flere måder.
No items found.
Illustration: LYTT Architecture udlånt af Videnscenter om handicap

Hvordan skaber vi udendørs bevægelsesrum for alle? På baggrund af udviklingen af Egmont Bevægelsespark har Videnscenter for Handicap destilleret seks anbefalinger, der kvalificerer processen fra start til slut. Udgangspunktet er bevægelse, men anbefalingerne er relevante i alle udearealer, hvor universelt design er udgangspunktet.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.

Hvordan skaber vi udendørs bevægelsesrum, hvor kørestolsbrugere ikke er henvist til at være ‘kaffedrikkende taskeholdere’? Det var et afgørende spørgsmål i forbindelse med udviklingen af et bevægelsesrum ved Egmont Højskolen – en udendørs pendant til de mange muligheder for bevægelse, som findes indendørs i Vandhalla på Egmont Højskolen, og som bliver taget i brug sommeren 2026. 

Samtidig mangler vi viden om, hvordan man griber universelt design an, så resultatet kan blive fysiske rammer, hvor alle kan deltage. 

Udgivelsen ‘Universelt design under åben himmel’ udarbejdet af Videnscenter om handicap og Egmont Højskolen bidrager til at udfylde dette vidensgab. 

Involvering af brugerne

Anbefalingen giver konkrete råd om at afklare, hvem der skal involveres (både nuværende og potentielle brugere), hvornår i processen de skal inddrages, og hvordan deres input bliver brugt i beslutningerne.  

Samtidig lægger anbefalingen også op til, at man skal være nysgerrig på brugernes perspektiv og involvere brugerne som medtænkere og medudviklere ved at præsentere dem for forskellige scenarier. Det fortæller Flemming Overgaard fra Keingart om: 

“Hvis vi vil bringe brugernes viden i spil og ikke bare sidde og tale om abstrakte forestillinger, så er vi nødt til at præsentere noget, der er relativt konkret. Det bringer den der tavse viden frem. Folk kan reagere på det og forholde sig til det. Nogle har måske også nogle kropslige erfaringer med ting, hvor man, når man ser et billede, bedre kan leve sig ind i: hvordan ville min krop have det i det her rum?“

Scenarier kvalificerer skitseprojekt 

Workshopforløbet med scenarier havde konkret indflydelse på skitseprojektet. Evalueringsrapporten fra Videnscenter om Handicap viser, hvordan dialogen førte til afgørende rumlige greb – den dynamiske sti, bakketoppen, fælleden.

Samtidig viser evalueringen en vigtig udvikling: Projektets fokus skiftede fra idræt og sport til leg og bevægelse – en bredere tilgang, som også rummer ophold, ikke kun fysisk aktivitet.

Illustration af landskabsrum med træer, stier, ramper og opholdspladser, hvor mennesker med og uden hjælpemidler færdes i samme område.
I konkurrenceprojektet er der tænkt i forskellige deltagelsesformer. Illustration: LYTT Architecture udlånt af Videnscenter om handicap

Anbefalinger kræver faglighed 

Anbefalingerne forudsætter faglige kompetencer, som ikke nødvendigvis findes inden for samme organisation. Derfor er tværfagligt samarbejde afgørende. Rapporten peger på pædagoger og terapeuter som relevante fagligheder ud over de sædvanlige arkitekter og ingeniører.

En væsentligt pointe er driftperspektivet: Et projekt kan være flot ved indvielsen, men hvis det ikke kan vedligeholdes i hverdagen, bliver det ubrugeligt. Drift skal derfor tænkes ind fra projektets begyndelse.

De seks anbefalinger er tænkt som inspiration, ikke facitlister. Netop fordi de er procesorienterede og generelle, kan de anvendes langt bredere end til bevægelsesrum – i skolegårde, byrum og alle andre udearealer, hvor målet er at skabe plads til mangfoldighed.

Du finder alle anbefalingerne her: 

Evalueringen kan læses her: 

Seks konkrete anbefalinger til inkluderende udearealer

Tænk universelt fra start

Forskellighed er et grundvilkår. Skab løsninger, der kan bruges af flest mulige uden særskilte tilpasninger.

Involver brugerne gennem hele forløbet

Inddrag målgruppen bredt og kontinuerligt for at skabe løsninger, der er meningsfulde og relevante for flest mulige

Indtænk mange deltagelsesformer

Skab muligheder for, at brugere kan engagere sig på deres egne præmisser – fra perifer til fuld deltagelse.

Inddrag forskellige fagligheder

Ingen kan vide alt. Saml ekspertise på tværs og skab løsninger, der er robuste, brugervenlige og bæredygtige. 

Afprøv løsninger i praksis

Afprøv løsninger, materialer og prototyper sammen med brugerne for at sikre, at jeres ideer fungerer i praksis

Vær tålmodige

Giv processen tid. Afprøv og juster løbende, inddrag brugere og aktører, og lad ideer modne, så I skaber ejerskab og udvikler løsninger, der fungerer godt og holder i længden.

Film

No items found.
No items found.
No items found.

Læs mere

Litteratur

No items found.

Også værd at læse