Ingeborggården på Frederiksberg blev tegnet som et mødested mellem generationer. Plejehjemsbeboere og fodboldklub under samme tag med et fælles cafélokale som omdrejningspunkt. Det fælles mødested blev aldrig til noget, men bygningen viser alligevel, hvad der sker, når arkitektur målrettet forsøger at åbne et plejehjem mod omverdenen.
Ingeniører: Dominia
Landskabsarkitekter: Nordic Office of Architecture
Entreprenør: G.V.L Entreprise A/S
Indretning: Nordic Office of Architecture, Daarbak Design
Lydfilen er produceret af et menneske, men oplæserstemmen er genereret ved hjælp af kunstig intelligens.
Det kan måske lyde som et umage makkerpar ved første øjekast. Men et plejehjem og en fodboldklub på Frederiksberg havde mere tilfælles end et par slidte forhold, som Frederiksberg Kommune satte sig for at forbedre. Og i stedet for at give dem nye fysiske rammer hver især, lod stadsarkitekten dem flytte ind under samme tag. Tanken var mere end at skabe et naboskab mellem dem – de skulle være medborgere i samme byrum.
Resultatet er en seks-etages bygning med en grundplan som en brik fra legetøjsfirmaet plus-plus. Formen skaber seks uderum rundt om bygningen – et bevidst greb, der giver bygningen mange åbninger ud mod omgivelserne og korte ganglinjer på etagerne. Ingeborggården ligger på 1.–5. sal med fællesfunktioner i stueetagen. Frederiksberg Boldklub holder til på 1. sal og i kælderen.
Ud mod boldbanerne ligger et cafélokale. Det var intentionen, at netop dette rum skulle drive fællesskaberne ved at muliggøre møder på tværs af brugergrupper og aktiviteter: forældre, der venter på børn til fodboldtræning, og plejehjemsbeboere, der får en kop kaffe med et familiemedlem. En delt hverdag i et fælles rum.
Men sådan er det ikke blevet, i hvert fald ikke endnu, for kommunens overtagelse af driften af plejehjemmet spænder ben for cafédriften. Men ambitionen lever fortsat videre, og på plejehjemmet Ingeborggården er man i gang med at opbygge andre veje for samarbejder med boldklubben. Allerede nu er caféområdet i brug ved fredagsbarer, og selvom den professionelle cafédrift mangler, er det fortsat et sted beboere kan trække hen med besøgende, hvis de har brug for luftforandring eller større rammer. Herfra er der også adgang til en række møderum.
Fra caféen er der udgang og udsigt til Sportstorvet – et knudepunkt for bevægelser i og gennem området, som i sig selv kan skabe uhøjtidelige møder på tværs af generationer. En cykelsti snor sig hen over torvet og gennem bygningen, her er adgang til og fra garderobe og boldbane samt et træningsområde med en klatrevæg.
Samtidig skaber en række rumlige greb møder i hverdagen uden at forudsætte et fælles arrangement. Trappen er et godt eksempel. I stedet for det klapsæde, man kender fra trappeopgange på mange plejehjem, er der en bænk på hvert repos. En pause på vej op til 5. sal bliver til et potentielt mødested for beboere fra forskellige etager og en invitation til at vælge trappen frem for elevatoren, alt efter dagsform og behov.
På hver etage er væggen ved trapperummet udsmykket med motiver, der refererer til Frederiksbergs identitet og historie. Det giver noget at tale om.
Fra stueetagen er der adgang til Den hemmelige have, hvor der er plads til stolegymnastik og ophold i det fri. Ved hvert spiseområde og langs gangzonerne er der terrasser, så beboerne kan komme ud og mærke, hvad der sker i nabolaget, ikke mindst nyde udsigten til boldbanerne.
Et plejehjem fungerer som et minisamfund, hvor beboerne kan deltage i aktiviteter uden for selve boligen og fællesrummet i den enhed, hvor de bor. For at fungere kræver det, at der er faciliteter til rådighed, og at aktiviteterne bliver faciliteret af personale og/eller frivillige.
Netop dette eksempel viser også værdien i, at disse små minisamfund ikke lukker sig om sig selv, men rækker ud i sine omgivelser og skaber forbindelser.
Det kan lade sig gøre, når der er skabt mulighed for at møde andre mennesker – børn, fodboldspillere eller bare en forbipasserende cyklist – på en helt naturlig, og ja, menneskelig måde.
En spektakulær udsigt til fodboldbanerne fra mange af boligerne og fællesrummene på plejehjemmet.
Kig fra foyerområdet til den sociale og sundhedsfremmende trappe, som bevæger sig op gennem etagerne. I skiltningen anvendes både piktogrammer og tekst, men de kan være vanskelige at aflæse pga. reflektioner. Det er ærgerligt, når der nu er gjort en indsats for at understøtte orienteringen.
Trappen er et stort møbler i rummet, som med sin bænk på hver repos inviterer til en pause og måske en samtale. Plejehjemmet har selv indkøbt hynder, så underlaget ikke er for hårdt at sidde på. Hyndernes farve varirerer fra repos til repos.
Her er naturligvis markeringer af trinforkanter med høj kontrast, hvilket sammen med den gribeegnede håndliste understøtter at beboerne kan bruge trappen og dermed holde kroppen i gang.
Det store tal på væggen bidrager til orienteringen. For det er nemt at afkode, hvilken etage man befinder sig på. Et Beatles-citat kan vække minder. Også om dengang Beatles spillede i K.B. Hallen i 1964. På hver etage er trapperummet udsmykket med citater og fotos, som handler om Frederiksberg.
På gangene bevæger man sig mod en udsigt. Nogle steder er den indrammet af en fransk altan og andre steder et vindue med en siddeplads.
Caféområdet tilbyder valgmulighed med sine forskellige typer af inventar. Her er også stole med armlæn, som giver støtte, når man skal rejse sig op.
Fredag morgen er der i caféområdet ved at blive gjort klart til fredagsbarens bowling. Rummet er så stort, at der er plads til forskellige aktiviteter fx. en koncert.
En spektakulær udsigt til fodboldbanerne fra mange af boligerne og fællesrummene på plejehjemmet.
Kig fra foyerområdet til den sociale og sundhedsfremmende trappe, som bevæger sig op gennem etagerne. I skiltningen anvendes både piktogrammer og tekst, men de kan være vanskelige at aflæse pga. reflektioner. Det er ærgerligt, når der nu er gjort en indsats for at understøtte orienteringen.
Trappen er et stort møbler i rummet, som med sin bænk på hver repos inviterer til en pause og måske en samtale. Plejehjemmet har selv indkøbt hynder, så underlaget ikke er for hårdt at sidde på. Hyndernes farve varirerer fra repos til repos.
Her er naturligvis markeringer af trinforkanter med høj kontrast, hvilket sammen med den gribeegnede håndliste understøtter at beboerne kan bruge trappen og dermed holde kroppen i gang.
Det store tal på væggen bidrager til orienteringen. For det er nemt at afkode, hvilken etage man befinder sig på. Et Beatles-citat kan vække minder. Også om dengang Beatles spillede i K.B. Hallen i 1964. På hver etage er trapperummet udsmykket med citater og fotos, som handler om Frederiksberg.
På gangene bevæger man sig mod en udsigt. Nogle steder er den indrammet af en fransk altan og andre steder et vindue med en siddeplads.
Caféområdet tilbyder valgmulighed med sine forskellige typer af inventar. Her er også stole med armlæn, som giver støtte, når man skal rejse sig op.
Fredag morgen er der i caféområdet ved at blive gjort klart til fredagsbarens bowling. Rummet er så stort, at der er plads til forskellige aktiviteter fx. en koncert.
