I denne serie præsenterer vi Steinfeld og Maisels otte mål for universelt design og viser nogle eksempler på, hvordan disse mål kan fortolkes. Arkitektur har altid en kontekst, og det er den, der er i centrum i mål nummer otte om respekt for kulturelle værdier.
Dette mål forholder sig på én og samme tid til konteksten, men også helheden. Det sidste af Steinfeld og Maisels mål italesætter både respekt og det bidrag, som al arkitektur er. Og arkitekturen skal både respektere og styrke den kulturelle, miljømæssige og sociale kontekst.
Mål 8: Respekt for konteksten
Respekterer og styrker kulturelle værdier og den sociale og miljømæssige kontekst for ethvert projekt.
Som det gør sig gældende for alle de otte mål, findes der ingen facitlister. Det gælder i særlig høj grad for det sidste mål, fordi det netop har en specifik situation og kontekst for øje.
Overordnet set handler mål otte om, at en bygning i eller uderum skal give mening i det miljø, hvor det anlægges eller opføres. Det kan fungere og se ud på mange måder eller foregå på flere niveauer, men det handler også om at forstå brugerne, deres behov og kontekst.
Dette mål kan derfor både genfindes på et procesplan, hvor de fremtidige brugere bliver inddraget tidligt i processen og får lov at sætte deres præg. Men også i mere abstrakt eller overordnet forstand når vi taler om renovering eller kulturarv, hvor der er en række kulturelle, sociale og miljømæssige hensyn at tage.
I det følgende galleri har vi samlet en række eksempler, hvor respekt for konteksten har haft en fremtrædende rolle i processen og/eller det færdige resultat.
De to amerikanske forskere Edward Steinfeld og Jordana Maisel definerede i 2012 universelt design som “a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness, and social participation.”
I samme forbindelse udviklede de otte konkrete mål, som peger på udbyttet af det pågældende design, der kan vurderes og måles – men også bruges ifm. alle skalaer: fra design af brugsgenstande og digitale brugerflader til bygninger, uderum og byer.
De otte mål er inddelt i kategorier, så mål 1-4 handler om menneskelig performance, som via mål nr. 5 om velvære bliver knyttet sammen med målene for sundhed, trivsel og social deltagelse i nr. 6-8.
Målene beskrives i bogen "Universal Design: Creating Inclusive Environments", men præsenteres også i deres oprindelige form online her.
Du kan læse mere om universelt design som begreb og den historiske udvikling, det har været igennem her.
Botilbuddet Ebberød er bygget i en stil, som respekterer områdets eksisterende byggestil og indgår i et fint samspil. Samtidig er botilbuddet også skabt med stor respekt for beboerne, der er multihandicappede. Derfor er. her fokus på rumlige og oplevelsesmæssige kvaliteter bl.a. i materialevalg og altaner ved hver bolig.
Undervejs i processen med Nørrebro bibliotek har tegnestuen Keingart haft et stor fokus på de mange forskellige brugere af biblioteket og stedets ånd i den tidligere remise. Keingart udførte feltarbejde på biblioteket og kom meget tæt på brugerne.
Gangbroen på Juvflya i Lom er konstrueret sådan, at den ligger ovenpå polygonmarken og let kan fjernes igen, uden at den efterlader spor. Den består af en glasfiberrist og træ, som med tiden vil træet blive gråt og falde i et med omgivelserne. Det kan man da kalde respekt for den miljømæssige kontekst.
I Vadehavscentret fornemmer man hele tiden respekten for de besøgende, men også for den omkringliggende natur. Bygningen lægger sig i landskabet som de traditionelle gårde, samtidig med at facaden er en ny fortolkning af de tækkede tage i området.
