I denne serie præsenterer vi Steinfeld og Maisels otte mål for universelt design og viser nogle eksempler på, hvordan disse mål kan fortolkes. Det andet mål handler om komfort – altså at det både skal være muligt og behageligt for alle at deltage og opleve arkitekturen.
Arkitektur og fysiske miljøer tilbyder oplevelser og deltagelsesmuligheder. Hver især kan vi mærke, om de fysiske rammer støtter op om den aktivitet, der skal foregå. Det andet af de otte mål handler om at gøre det muligt at deltage, fordi designet af det fysiske miljø støtter frem for at modarbejde. I Edward Steinfelds og Jordana Maisels otte mål for universelt design handler det andet mål netop om, at alle kan deltage, også selvom om ens fysiske evner er begrænsede.
Mål 2: Komfort
Kravene fra det fysiske miljø holdes inden for kropsfunktionens ønskede grænser.
Deres fortolkning af komfort går på, at arkitekturen ikke skal være for anstrengende for kroppen. Ligesom i det første mål er fokus her helt konkret på kroppens interaktion med omgivelserne, men her i forhold til styrke og bevægelighed. Det betyder eksempelvis, at en dør ikke blot skal være bred nok (som mål et beskriver), den skal heller ikke være for tung at lukke op. Samtidig giver det mening at inddrage aspekter som disponering og indretning såvel som lysforhold og akustik, der alle fire kan være med til at understøtte komforten.
Steinfeld og Maisel beskæftiger sig særligt med biomekanikken – altså kroppens bevægelsesapparat – men vi kan med fordel betragte komfort lidt bredere. Her spiller tryghed også en stor rolle, og det knytter mål to sammen med det femte, som handler om velvære.
På den ene side er det sympatisk at holde de fysiske udfordringer, som arkitekturen stiller, inden for rimelige grænser for at muliggøre, at alle kan være med på en behagelig måde. Samtidig kan det være problematisk, hvis alt er ens, for der er variation i vores funktionsevner – både mennesker imellem, men også for det enkelte menneske over tid. Det kan være i løbet af en dag eller en uge, men også når vi betragter vores egne evner over et helt liv.
Når de fysiske rammer tilbyder et udfordringsrum¹, sådan som vi har fremhævet i flere eksempler her på Rumsans, er der netop mulighed for at imødekomme variationen i funktionsevner. Og der er samtidig plads til at blive stærkere. I udfordringsrummet ligger også en mulighed for tryghed og dermed at finde det niveau for aktiviteten, man mestrer lige nu. Et niveau som måske kan ændre sig med tiden gennem det gode design. Der skal være rum til det hele, og ikke mindst til at blive udfordret.
Med udgangspunkt i forskning inden for biomekanik kommer Steinfeld og Maisel med fire retningslinjer til at designe til komfort:
Vi har herunder samlet en række eksempler, som bidrager til komfort på forskellige måder. Det er nedslag i vores eksempelsamling, og derfor er listen på ingen måde udtømmende.
¹ Begrebet stammer oprindeligt fra Grangaard, S., & Ryhl, C. (2016). VANDHALLA: Evaluering af tilgængeligheden af Egmont Højskolens Vandhalla. (1. udg. udg.) SBi Forlag. SBI Nr. 2016:30
De to amerikanske forskere Edward Steinfeld og Jordana Maisel definerede i 2012 universelt design som “a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness, and social participation.”
I samme forbindelse udviklede de otte konkrete mål, som peger på udbyttet af det pågældende design, der kan vurderes og måles – men også bruges ifm. alle skalaer: fra design af brugsgenstande og digitale brugerflader til bygninger, uderum og byer.
De otte mål er inddelt i kategorier, så mål 1-4 handler om menneskelig performance, som via mål nr. 5 om velvære bliver knyttet sammen med målene for sundhed, trivsel og social deltagelse i nr. 6-8.
Målene beskrives i bogen "Universal Design: Creating Inclusive Environments", men præsenteres også i deres oprindelige form online her.
Du kan læse mere om universelt design som begreb og den historiske udvikling, det har været igennem her.
At kunne sætte sig ned og tage del i en god oplevelse er et udtryk for komfort for de fleste. Det kan man i Vadehavscenteret, hvor der rundt omkring i udstillingen er forskelige siddemuligheder. Her kan man bl.a. opleve installationen af Jason Bruges Studio.
Vi er ikke lige høje, men vi kan alle have gavn af eller brug for ekstra støtte, når vi går op eller ned ad trapper. Biblioteket på Kulturværftet i Helsingør, tegnet af AART, er flittigt besøgt af kommunens børnehavebørn. Derfor er der håndlister i to forskellige højder på den ene trappe – helt i tråd med mål 1 om at designe til forskellige kroppe.
Komfort handler også om at kunne få lidt støtte, hvis man har brug for det, når man skal rejse sig igen efter at have hvilet benene på en gåtur. Den klassiske københavnerbænk, her fra projektet Skybrudsikring i Scandiagade, giver netop denne støtte med sine armlæn. Samtidig er Københavner-bænker et design, opfylder behovet for et armlæn uden at bliver udtryk for dark design, der ekskluderer en bestemt gruppe.
Ofte er der kun en adgang via trapper op til udsigtspunkter eller tagterrasser. Men det er ikke tilfældet ved dette klubhus i Klitmøller. Her kan man vælge om det er rampen, som snor sig rundt om huset, eller en trappe, der skal føre én op på taget for at se ud over havet.
I Vandhalla er der forskellige måder at komme ned i vandet på, så alle kan benytte den mulighed for nedstigning, som matcher deres fysiske evner. Trappen og rampen benyttes begge desuden som et træningsredskab til at træne gangfunktion. På den måde udfordres eleverne, men der er fokus på at oplevelsen er både rar og tryg.
Flere steder i Betty Nansens Bykvarter finder man forskellige typer af træningsudstyr, der matcher forskellige evner og behov for komfort. Nogle gange er formen ikke til det, eller måske står en brækket fod i vejen for at tage kondicyklen som sædvanlig. Med et forskelligartet udbud fungerer faciliteterne også som en invitation til at udfordre sig selv.
Hvis ikke man har arm- eller fingerkræfter til at trykke på knappen ved elevatoren i Handicaporganitationernes Hus kan man bruge fødderne.
