Steinfeld & Maisels mål 7: Personlig tilpasning

Artikel
Et sort syvtal i en gul cirkel, som illustrerer, at der er tale om mål syv.

I denne serie præsenterer vi Steinfeld og Maisels otte mål for universelt design og viser nogle eksempler på, hvordan disse mål kan fortolkes. Ingen af os er ens, og derfor kan muligheden for personlig tilpasning have stor betydning for vores deltagelse. Det handler mål nummer syv om.

Realiseret
Bygherre
Arkitekt
Se alle
Læs op

Personlig tilpasning og individuelle præferencer kan umiddelbart lyde som om, at alle brugerne skal have indflydelse på udformningen, eller at alt er fleksibilitet og kan indstilles på forskellige måder. Overordnet handler om det valgmulighed, for vi er ikke ens, og derfor har vi heller ikke altid brug for den samme løsning.

Mål 7: Personlig tilpasning
Der er inkorporeret muligheder for at vælge og at udtrykke individuelle præferencer.

En kort overgang tænkte man universelt design som en retning, der søgte én løsning, som alle kunne bruge. Men det viste sig hurtigt at være så godt som umuligt i mange tilfælde. Naturligvis, for vi er ikke ens, og vores behov kan være meget forskellige. Derfor kan en løsning være god for en gruppe mennesker, mens den er mindre god for andre. Når der er valgmulighed, kan man vælge den løsning eller det sted, som passer bedst.

På Rumsans har vi mange eksempler på valgmulighed. Mange af dem handler om valg af aktivitet og steder, som hver især tilbyder noget. Det kan variere, hvad man har lyst til eller kan klare – både fra dag til dag, men især betragtet over et helt liv.

Har man allerede læst de foregående artikler i serien, ved man, at vi har talt om valgmulighed før. Den spillede eksempelvis en væsentlig rolle i det første mål om rummelighed over for kroppe i alle dens forskellige varianter. Valgmulighed bidrager til en øget oplevelse af velvære (mål fem) og komfort (mål to) – uanset om vi taler om muligheden for eksempelvis at være med versus at trække sig tilbage eller muligheden for fx at vælge den siddemulighed, der passer én.

Plads til det personlige

Målet om personlig tilpasning har ikke kun et praktisk eller funktionelt sigte, men handler også om muligheden for et personligt udtryk, som igen bidrager til øget velvære. Denne del vil om noget være afhængig af situationen og typen af design.

Steinfeld og Maisel nævner selv iPhonen som et eksempel på det, hvor man netop har mulighed for at installere lige nøjagtig de apps, man har brug for. Men det kunne også handle om indretning af ens værelse på en efterskole eller institution, om personlig tilpasning på kontoret eller at lave et særligt skilt til det bed, man passer og plejer, når man er på havearbejde.

Vi fremhæver i galleriet nedefor en række forskellige måder, hvorpå muligheden for personlig tilpasning kommer til udtryk i arkitekturen i en eller anden grad.

¹ Udtryk stammer oprindeligt fra Grangaard, S., & Ryhl, C. (2016). VANDHALLA: Evaluering af tilgængeligheden af Egmont Højskolens Vandhalla. (1. udg. udg.) SBi Forlag. SBI Nr. 2016:30

© Edward Steinfeld & Jordana Maisel, 2012

Steinfeld & Maisels otte mål for universelt design

De to amerikanske forskere Edward Steinfeld og Jordana Maisel definerede i 2012 universelt design som “a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness, and social participation.”

I samme forbindelse udviklede de otte konkrete mål, som peger på udbyttet  af det pågældende design, der kan vurderes og måles – men også bruges ifm. alle skalaer: fra design af brugsgenstande og digitale brugerflader til bygninger, uderum og byer.

De otte mål er inddelt i kategorier, så mål 1-4 handler om menneskelig performance, som via mål nr. 5 om velvære bliver knyttet sammen med målene for sundhed, trivsel og social deltagelse i nr. 6-8.

Målene beskrives i bogen "Universal Design: Creating Inclusive Environments", men præsenteres også i deres oprindelige form online her.

Du kan læse mere om universelt design som begreb og den historiske udvikling, det har været igennem her.

Film

No items found.

I Enghave Kirke kan man selv vælge, hvilken type plads der passer. Her er de traditionelle bænkerækker nemlig udskiftet med stole. Stolerækkernes fleksibilitet kan udnyttes på flere plan -- både i forhold til typen af arrangement, men også hvis man som kirkegænger har brug for lidt ekstra plads.

Foto ©
Sidse Grangaard
Man ser en familie, der sidder i opholdsrummet i et sofarrangement. Man ser en familie, der sidder i opholdsrummet i et sofarrangement.

I opholdstuen i den nye værelsesbygning på Musholm ferie-, sport- og konferencecenter kan man være sammen som familie eller større gruppe. Helt bevidst tilbydes valgmuligheder i form af forskellige typer af møbler, som kan noget forskelligt og dermed imødekommer gæsternes funktionsevner og behov.

Foto ©
AART
Man ser en rampe der skæres af en trappe. Man ser en rampe der skæres af en trappe.

Uanset retning så kan man ikke alene vælge den vej op over Budolfi Plads, som passer en bedst -- man kan også vælge forskellige steder at opholde sig. En palette af stier, ramper, trapper, elevator samt forskellige inventartyper tilbyder valgmulighed.

Foto ©
Sidse Grangaard
Ved skydedøren indtil et soveværelse med en stor dobbeltseng hænger et fjernsyn på væggen over en lille reol med enkelt udsmykning.Ved skydedøren indtil et soveværelse med en stor dobbeltseng hænger et fjernsyn på væggen over en lille reol med enkelt udsmykning.

Familielejlighederne i Børne- og Ungehospicet Strandbakkehuset tilbyder en fleksibilitet, som kan betragtes som en valgmulighed. For her kan barnet og forældrene være sammen i samme rum eller sammen hver for sig og alligevel sammen.

Foto ©
Sidse Grangaard
Betontrappe ved et havbad.Betontrappe ved et havbad.

Havbadet ved Nørre Vorupør tilbyder mange forskellige valgmuligheder til en dag ved vandet. Det gælder både i forhold til forskellige aktiviteter og vandsportsarter, men også når det kommer til at komme ned i vandet: du kan gå, hoppe eller køre ned i vandet alt efter behov, humør og lyst til at blive udfordret.

Foto ©
Normann Sloth for Realdania

Foto ©
Normann Sloth for Realdania

Foto ©
Sidse Grangaard

Foto ©
AART

Foto ©
Sidse Grangaard

Foto ©
Sidse Grangaard

Også værd at læse