I denne serie præsenterer vi Steinfeld og Maisels otte mål for universelt design og viser nogle eksempler på, hvordan disse mål kan fortolkes. God arkitektur kan understøtte velvære, sundhed og tryghed, og det er netop det, mål nummer fem handler om.
I det femte af Edward Steinfeld og Jordana Maisels otte mål er der fokus på, at vi føler os godt tilpas, både fysisk og mentalt, hvad netop er betydningen af velvære. Det ligger i forlængelse af WHOs definition af sundhed, som netop ikke bare er fraværet af sygdom, men en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvære. En sådan følelse af fysisk og mental velvære kan skyldes mange ting, men vores omgivelser spiller en rolle som den fysiske ramme om vores liv. Arkitektur kan nemlig fremme sundhed og understøtte velvære.
Mål 5: Velvære
Bidrager til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og beskytter mod uheld.
Når man læser Steinfelds og Maisels bog, hvor målene første gang blev publiceret, kan dette mål fremstå, som om det primært var formuleret til en kontekst, der er anderledes end vores skandinaviske. Fokus er på sygdomsforebyggelse i relation til (luft)forurening, usunde madvarer, infektioner, adgang til toiletter og rent drikkevand og sikkerhedsforhold.
Men sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse spiller også en rolle i Skandinavien. Det har coronapandemien gjort tydeligt for os alle sammen gennem de sidste par år: udformningen af vores omgivelser sammen med et fokus på godt indeklima kan mindske spredningen af sygdom og skabe tryghed (og det modsatte). Samtidig øgede den vores lyst, måske endda trang, efter at komme udenfor – og ikke bare ud af vores hjem, men ud i naturen. Naturen kan i sig selv være sundhedsfremmende på samme måde som bygninger og uderum, der er udformet til bevægelse.
En faktor som tryghed er vigtig for vores følelse af velvære. Gode, trygge rammer giver både mulighed og lyst til deltagelse fx i sport eller andre fysiske aktiviteter. Derfor kan man også se mål fem som et middel til at skabe en form for empowerment blandt brugerne. Måske giver det fysiske miljø mulighed for noget, de ikke troede, de kunne – måske giver det mulighed for at blive bedre og udfordre sig selv.
Hermed binder vi en sløjfe mellem mål nummer to og dette femte mål i kraft af begrebet udfordringsrum¹. For vi kan udelukkende skabe succesfulde udfordringer til brugerne, hvis der samtidig er trygge rammer, der giver ro og sikkerhed til at prøve noget nyt.
Faktisk kan vi forstå mål nummer fem som en bro mellem bro mellem de første fire mål, som handler meget om det fysiske, og de sidste tre, der i højere grad er sociale. For et grundlæggende niveau af tryghed og velvære er nødvendigt for overhovedet at muliggøre mål seks-otte: social integration, personlig tilpasning og respekt for konteksten.
Vores fokus på Rumsans har primært været sundhedsfremme, både fysiske og mentalt. Vi har vist eksempler, hvor de fysiske rammer bidrager til forskellige typer af sundhedsfremmende aktiviteter eller oplevelser, som tillige virker afstressende, samtidig med at de inviterer til brug – alene eller sammen med andre.
Det viser vi i det følgende en række forskellige eksempler på. Her er fokus på fysisk, socialt eller mentalt velvære, sundhedsfremme og tryghed. Listen af eksempler er på ingen måde udtømmende.
¹ Begrebet stammer oprindeligt fra Grangaard, S., & Ryhl, C. (2016). VANDHALLA: Evaluering af tilgængeligheden af Egmont Højskolens Vandhalla. (1. udg. udg.) SBi Forlag. SBI Nr. 2016:30
De to amerikanske forskere Edward Steinfeld og Jordana Maisel definerede i 2012 universelt design som “a design process that enables and empowers a diverse population by improving human performance, health and wellness, and social participation.”
I samme forbindelse udviklede de otte konkrete mål, som peger på udbyttet af det pågældende design, der kan vurderes og måles – men også bruges ifm. alle skalaer: fra design af brugsgenstande og digitale brugerflader til bygninger, uderum og byer.
De otte mål er inddelt i kategorier, så mål 1-4 handler om menneskelig performance, som via mål nr. 5 om velvære bliver knyttet sammen med målene for sundhed, trivsel og social deltagelse i nr. 6-8.
Målene beskrives i bogen "Universal Design: Creating Inclusive Environments", men præsenteres også i deres oprindelige form online her.
Du kan læse mere om universelt design som begreb og den historiske udvikling, det har været igennem her.
Ophold i naturen er gavnligt for den mentale sundhed. Lige i dette tilfælde i Stilleskoven ved Hospice Djursland og Børne-og ungehospicet Strandbakkehuset i Rønde skaber Stilleskoven en mulighed for at komme ud i naturen både for byens borgere, patienter og pårørende. Også hvis man er på hjul, er det muligt at komme ud mellem træerne og tæt på det grønne.
Nogle trapper kan føles utrygge, fordi man nærmest er bange for at falde ud over håndlisten eller værnet. Især hvis man er høj, og håndliste og værn er lave, kan det bidrage til utrygheden. I Nordfløjen på Rigshospitalet har man slet ikke dette problem. For her er trappen lukket inde i sit eget hylster, en næsten filigranlignende struktur, der svøber sig om trappen og samtidig giver de fineste kig til trapperummets udsmykning -- et værk med navnet 'Passage' af Malene Landgreen. Det betyder ikke, at alle trappe skal udformes på denne måde, men det er en flot oplevelse at bevæge sig op eller ned her.
Havbadet ved Nørre Vorupør understøtter, at alle kan få en god badeoplevelse og være fysisk aktive. Her er det muligt at komme i vandet på forskellige måder, ligesom at havbadet tilbyder en tryggere bademulighed end Vesterhavet.
På Musholm ferie-, sport- og konferencecenter får hele familien mulighed for at deltage i sportsaktiviteter bl.a. i multihallen, hvor der er rigtig gode lydforhold. Det bidrager til velvære på flere plan og kan understøtte ikke bare familiens fællesskab, men også fællesskabet på tværs af familier.
Grønne uderum i byen med forskellige aktivitetsmuligheder fra boldspil og solbadning til leg på legeplads og skøjtedisco om vinteren eller en rolig stund ved en rosenbusk bidrager til velvære. Her fra Enghave Parken i København, men det kunne være alle mulige grønne byrum.
Velvære handler også om tryghed. I Vandhalla kan man klæde om alene, hvis det føles utrygt at klæde om sammen med andre. Tænk, hvis alle svømmehaller havde en sådan mulighed -- fx i en situation med en forælder til børn af forskellige køn, som måske ikke er store nok til at klæde om alene.
Haver kan være specialdesignet til at understøtte sundhed, hvor der tages højde for brugernes specifikke behov og præferencer og den situation, de befinder sig i. Her fra Danners Have, der fungerer som terapihave for voldsudsatte kvinder og børn, der bor på krisecenter. Haven bruges aktivt som ramme og værktøj i den hjælp, som krisecentermedarbejderne tilbyder beboerne.
