En elevator skaber niveaufri adgang mellem to eller flere etager. Den er nødvendig for dem, som er dårligt gående, sidder i kørestol, eller som har noget at fragte på hjul – og den er yderst praktisk for dem, som har noget tungt at bære på. I denne artikel præsenterer vi nogle eksempler, hvor der, ud fra forskellige principper, er skabt niveaufri adgang med en elevator i forbindelse med en eksisterende bygning. Der er derfor tale om elevatorer som befinder sig både ude og inde.
I denne bygning, som er et baghus i et gårdrum, var der ikke niveaufri adgang til etagerne.
For at skabe niveaufri adgang er elevatoren placeret uden på bygningen i gårdrummet kombineret med en trappe, der giver adgang til den hævede stueetage, hvor receptionsområdet befinder sig. Elevatoren giver adgang til alle etager.
Selvom det er trappen, der med sit halvtag bliver det element, man først lægger mærke til, så er elevatoren integreret i dette element. Trappe og elevator forsøger ikke at mime den eksisterende bygning, men vedkender sig i deres udtryk, at de er nye og noget andet end det eksisterende byggeri. Alligevel trækker de på pakhusenes hejseværk og bliver dermed en moderne form for hejseværk og ‘taler’ dermed sammen med det eksisterende.
BYGHERRE: Jeudan
I Kulturhuset Hasserisgade var der ikke niveaufri adgang til hovedbygningens 1. og 2. sal. Hovedbygningen har bevaringsværdi 4.
På bagsiden af bygningen er der opført et fritstående elevatortårn, som kobler sig på bygningen. Tårnet er kombineret med en trappe, så flere vertikale forbindelser i bygningen samles her.
Elevatoren har et motiv på siderne, som går igen i sprosserne på vinduerne i bygningen. Det planen, at vinduerne skal have samme mørkegrønne farve, som elevatoren, så de taler sammen med elevatoren.
I denne bygning, som er en del af Postgårdskomplekset i København, var der ikke niveaufri adgang til etagerne.
Bygningen har bevaringsværdi 2, og det var muligt at etablere en elevator i durchsichten. Et stykke af trappens rækværk er blevet fjernet på hver etage for at give adgang til elevatoren.
Der valgt en elevator, som er let i sit udtryk med sider i glas, som gør det muligt at se igennem den. Der er valgt profiler i sort, som taler sammen med den eksisterende trappes balustre.
BYGHERRE: PFA
ARKITEKT: SWECO
Læs mere om projektet her.
Fjordgade forenings-og fritidshus i Aarhus havde ikke elevator og dermed ingen niveaufri adgang til etagerne.
Ved hovedindgangen er der mellem de to trappeløb fra indgangsniveauet etableret en elevator, som fører til alle etagerne. Den har en fin central placering, som betyder, at man ankommer til samme sted, uanset om man tager elevatoren eller trappen.
Der er valgt en elevator, som overrasker i kraft af sit spejlende udtryk. Den gengiver bogstaveligt talt rummet. Det kan måske være vanskeligt at finde elevatoren, men den er en spektakulær og flot kontrast til det smukke rum, den er blevet end del af.
AART skriver selv: ”Elevatoren er beklædt med spejle, så den på den ene side næsten usynligt smelter sammen med bygningen og på den anden side står som en moderne kontrast til de historiske rammer. En detalje, som indkapsler selve essensen af arbejdet med at renovere og transformere den gamle skole. Et arbejde, der kort sagt har handlet om at forny for at kunne bevare.”
BYGHERRE: Aarhus Kommune
ARKITEKT: AART
Det fredede Råd- og tinghus i Sorø havde ikke niveaufri adgang mellem etagerne. Det var problematisk, da bygningen skulle kunne anvendes til arrangementer med offentlig adgang som vielser, repræsentative arrangementer og kulturelle arrangementer på 1. sal.
Der er etableret niveaufri adgang til bygningen ved en sideindgang. Her ankommer man til det tidligere brandsikre arkiv, hvor der nu er installeret en elevator, som forbinder stuetagen med 1. sal.
Fordi der var tale om et arkivrum med begrænset arkitektonisk værdi, var det muligt at udnytte rummet til elevator.
BYGHERRE: Realdania
ARKITEKT: Bertelsen & Scheving Arkitekter nu Over Byen Arkitekter
Den tidligere transformatorstation i København fra 1963 er blevet ombygget til hotel. I den forbindelse var der brug for en elevator.
Der er blevet støbt en elevatorskakt i beton, hvortil der er knyttet en trappe.
Elevatoren og dens skakt føjer sig ind i den eksisterende rå arkitektur. Samtidig befinder den sig i midten af det hele og er nem at finde.
BYGHERRE og ARKITEKT: Dansk Ejendoms Management.
Lyngby Rådhus er fra 1941. I dag er bygningen fredet, men det blev den først i 2014, så gennem tiden har der været forskellige ombygninger. Renoveringen havde til formål at vende tilbage til det oprindelige greb og samtidig sikre en moderne arbejdsplads.
De eksisterende elevatorer inde i bygningen i Lyngby Rådhus var ikke store nok. De giver adgang fra den høje stueetage og videre til resten af bygningen.
Eksemplet er udvalgt, fordi det handler om at udvide størrelsen på den ene elevator ud af to i en elevatorkerne. I rådhuset findes en anden elevator i forhold til den niveaufri adgang fra indgangsniveauet og til den hævede stueetage.
Selvom bygningen er fredet, er det alligevel lykkedes at udvide størrelsen på den ene elevator, så den er blevet dybere end en type-2 elevator. Det kunne lade sig gøre, fordi det var muligt at inddrage plads bagved elevatorskakten. Den udvidede elevator har fået en ny side, som sammen med loftet er blevet beklædt med messingplader. Man har fint udnyttet de eksisterende døre. Der er opsat dørpumpe på dørene, som dog umiddelbart virker tungere end de anbefalede 2,5 kg.
Det er lykkedes at bevare det oprindelige greb med den lodrette bevægelse i samme område. Samtidig som placering er bibeholdt, er også elevatordøren og elevatorestolens oprindelige elmetræ bibeholdt. Udefra er det vanskeligt at se, hvilken elevator der er den ombyggede og dermed større elevator.
BYGHERRE: Lyngby Rådhus
ARKITEKT: ERIK arkitekter og Elgaard Architecture
Læs også om Wc-rum i Lyngby Rådhus her.
Denne bygning i Hellerup fra 1913, tegnet af Anton Rosen for Tuborg, til at huse administration fik installeret en elevator en gang i 1960’erne. Den gik kun op til 1. sal.
Elevatoren er blevet forlænget til 2. sal. Derfor var man nødt til at bygge oven på taget, hvilket man fik lov til, selvom huset blev fredet i 2007. Det skyldes, at det var umuligt at se denne tilbygning fra gaden. Når man nu alligevel indsatte en ny elevatorstol, valgte man også at lave den gennemgående, så også anretterkøkken og industrikøkkenet, som lå bag ved elevatoren, fik direkte adgang til den. På 2. sal har man inddraget en del af et kontor til elevator.
Elevatoren føjer sig ind i den eksisterende rytme i gangzonen med dens døre.
BYGHERRE: Realdania
ARKITEKT: Bertelsen & Scheving Arkitekter nu Over Byen Arkitekter.
Læs mere hos Over Byen Arkitekter her og hos Realdania her
I denne bevaringsværdige kontorbygning i Bredgade i København fra 1958, tegnet af Eske Kristensen for forsikringsselskabet Baltica, var det vanskeligt at opdele bygningen i flere lejemål, ligesom at der manglede niveaufri adgang.
I forbindelse med renoveringen af bygningen er der etableret en helt nyt trapperum med en elevator, som muliggør en opdeling af bygningen i lejemål med niveaufri adgang.
Trapperummet med elevatoren er en fortolkning af den eksisterende arkitektur, og ingen tænker over, at det ikke altid har været her.
BYGHERRE: Jeudan
ARKITEKT: Elgaard Architecture
Vi har samlet en række vigtige punkter, som er værd at overveje og være opmærksom på i forbindelse med installation af elevator i eksisterende bygninger. Se også artiklen om elevatorlift.
Som eksemplerne viser, vil der alt efter konteksten være forskellige muligheder til stede i forhold til at etablere eller ombygge en elevator. En elevator kræver plads, ikke blot i form af arealet, den står på, men også i højden. Det gælder både i bund og top. For en elevator kræver en grube under den nederste etage, som den stopper på, ligesom den kræver plads til teknik/maskinrum over den øverste etage. Nogle gange vil installation af en elevator kræve, at dens tekniske installationer stikker op over taget, og det er ikke altid, at det kan lade sig gøre. Det kan være en årsag til, at der i stedet vælges en elevatorlift.
Når vi taler om elevatorer, er der oftest tale om en type 2 elevator jf. ”DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap eller på tilsvarende vis, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap.”, for det er den, som BR18 stiller krav om.
En type 2 elevator har indre mål på mindst 1,4 × 1,1 meter, og i den korte side af elevatoren har den en dør med en bredde på minimum 0,8 meter.
Vejledningen til kapitel 10 om elevator i BR18 anerkender, at det kan være vanskeligt at få plads til en type 2 elevator i forbindelse med ombygning: ”Der kan som alternativ installeres en minielevator eller løfteplatform, der har mindre dimensioner. Det bemærkes dog, at det kræver, at kommunalbestyrelsen dispenserer fra bygningsreglementets krav om type 2 elevator. ” (afsnit 2.0, https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/10/Vejledninger/Generel_vejledning)
En elevator er praktisk for alle, men nødvendig for dem, som kommer på hjul. Elevatoren gør det muligt at deltage i samfundslivet og have et job, uanset om man har brækket benet på en skiferie eller har nedsat gangfunktion. I en boligbebyggelse bliver elevatoren bestemmende for, hvem der kan bo på etagerne, men også for hvem, der kan komme på besøg. Derudover er elevatoren utrolig praktisk i hverdagen for alle beboere, uanset om man er børnefamilie eller pensionist, når det handler om eksempelvis indkøbsposer, kufferter, klapvogn, udstyr og flyttelæs.
En elevator understøtter ligeværdighed og i særdeleshed, hvis den placeres tæt på trappen i forhold til at følges ad. At benytte en elevator giver ikke anledning til, at folk stiller sig op og kigger, for alle er så vant til, at alle gør brug af en elevator. En elevator er nem at anvende, og man er derfor ikke afhængig af hjælp.
En elevator er en udgift, også ift. drift, men den kan også betragtes som en investering eksempelvis med hensyn til udlejning. Et lejemål med elevator kan udlejes for en anden pris end, hvis ikke der var elevator. Økonomi og pladsforhold kan være årsagen til, at der i stedet vælges en elevatorlift i forbindelse med en ombygning.
Dette idékatalog er udført af BUILD, Aalborg Universitet for Social- og Boligstyrelsen for at fremhæve nogle af de løsninger, man kan bruge i renoveringen af eksisterende, fredede eller bevaringsværdige bygninger for at styrke tilgængeligheden.
Her kigger vi nærmere på eksempler fra eksisterende bygninger, hvor der er skabt niveaufri adgang til bygninger og mellem niveauer i bygninger samt wc-rum rettet mod kørestolsbrugere. Idékataloget er struktureret tematisk i ni kategorier, som hver omhandler en række løsninger, der er udvalgt, så de viser forskellige principper. De ni kategorier har fået hver sin artikel med en håndfuld eksempler på løsninger.
De ni artikler er:
Skjult løfteplatform ved trappe
Integreret løfteplatform i trappe
Tak til alle medvirkende kommuner, organisationer og arkitektvirksomheder for samarbejdet og for at dele tegningsmateriale og fotografier.
