En løfteplatform er en teknisk installation, der skaber forbindelse mellem to niveauer og kaldes nogle gange også for en lift. Vi kigger i denne artikel nærmere på eksempler, hvor der ud fra forskellige prinicpper er indarbejdet en løfteplatform med lukkede sider for at skabe niveaufri adgang i eksisterende miljøer.
På botilbuddet Stubberupgaard ved Borup skulle der i forbindelse med en renovering etableres niveaufri adgang til stuetagen i den gamle hovedbygning fra 1873, hvis indgang ligger ni trappetrin over terrænet. Bygningen er ikke fredet, men den har et karakteristisk indgangsparti, som man ønskede at bevare.
Løfteplatformen på siden af trappetårnet giver adgang til en ny repos på trappen i stueplan, hvorfra man bevæger sig videre ind i bygningen. Dermed er der fælles indgang for både dem, der ankommer via trappe og via løfteplatform.
Hovedindgangens udtryk er bevaret ved at placere løfteplatformen lidt væk derfra, på siden af indgangspartiet, men samtidig kan bygningen godt tåle denne tilføjelse.
BYGHERRE: Københavns Kommune
ARKITEKT: Leth & Gori i forbindelse med Københavns Kommunes strategiske partnerskabsaftale med DSP PLUS, der består af entreprenørfirmaet Jakon A/S, Rørbæk og Møller Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, Schul Landskab og LETH & GORI.
Læs mere om projektet her.
Læs også om den ekstra indgang og om wc-rum i Stubberupgaard her.
I Maltfabrikken, et kulturcentrum i Ebeltoft, skulle der etableres niveaufri adgang mellem tre niveauer med fem trappetrin mellem hvert niveau, men der var ikke plads til en rampe.
På det punkt, hvor niveauer mødes, er der placeret en løfteplatform med lukkede sorte sider som en sort boks, der har døre til de tre niveauer – en dør på hver af de tre sider. Døren kan først åbnes, når platformen er på det pågældende niveau.
Det er fint, at trappen bevæger sig rundt om løfteplatformens sorte boks. Den sorte boks taler sammen med den rå arkitektur i både det eksisterende og det tilførte.
Vi har taget eksemplet fra Maltfabrikken med, selvom der reelt ikke er tilstrækkelig plads til at kunne vende med alle typer af kørestole på løfteplatformens plan.
BYGHERRE: Maltfabrikken
ARKITEKT: Praksis Arkitekter
Læs mere om projektet her.
På Ruinmuseet på Christiansborg skulle der i forbindelse med etablering af ny indgang til museet skabes niveaufri adgang mellem museumsbutikken og udstillingens ruiner, som befinder sig under slottet. Slottet er fredet, og de eksisterende rammer vanskeliggjorde installation af en elevator.
Fra museumsbutikken er der niveaufri adgang til udstillingen via en løfteplatform med lukkede sider. På ankomstniveauet i kælderen er den helt lukket som en elevatorlift. Man kører ud i samme retning, som man kører ind, og man kan selv betjene løfteplatformen/liften. Løfteplatformen er placeret tæt på trappen.
Man har tilstræbt en løsning, som ikke fylder mere end højst nødvendigt. Materialevalget stemmer overens med omgivelserne.
BYGHERRE: Slots- og Kulturstyrelsen
ARKTEKT: Bertelsen & Scheving Arkitekter nu en del af Over Byen Arkitekter
Læs mere her.
Læs også om den integreret løfteplatform og wc-rummet i Ruinmuseet på Christiansborg.
Museet Kunsten i Aalborg tegnet af Alvar Aalto, Elissa Aalto og Jean-Jacques Baruël, stod færdigt i 1972. På daværende tidspunkt var der ingen krav i bygningsreglementet til niveaufri adgang. Derfor var der steder i bygningen, hvor der var forskudte niveauer, som blev forbundet af seks trin.
En løfteplatform er placeret i forbindelse med trappen, som giver adgang mellem to niveauer. Løfteplatformen er forskudt af trappen for at sikre plads foran selv løfteplatformen på det øverste niveau, da man ellers ville ankomme midt i en gangzone. Derfor er der opbygget et plateau, som løfteplatformen kobler sig på.
Der er valgt en løfteplatform med glas i siderne, og alt metal er blevet lakeret hvidt, så det passer til den farve, som oftest er på væggene.
BYGHERRE: Kunsten
ARKITEKT: ERIK arkitekter sammen med Transform.
Læs mere om renoveringen her.
I det fredede Provianthuset ved Christiansborg blev der i forbindelse med restaureringen/renoveringen af bygningen etableret en mødesal i et område, som tidligere havde været læsesal. Men der var ikke niveaufri adgang til salen, kun en smal trappe. Det var ikke muligt at opsætte en elevator, da den ville skæmme fredningsværdierne i de hvælvede rum, tillige som det ikke var muligt at grave ud til en grube grundet højtstående grundvand.
Ved ankomsten til rummet blev der etableret en ny bredere trappe med en stigning på otte trin og en løfteplatform ud fra tanken om, at man skulle kunne følges mest muligt ad. En vægskive adskiller løfteplatformen fra trappen. Den kan medvirke til, at man overser løfteplatformen, fordi fokus er på salen: man kigger frem. Det kan være uheldigt for dem, som har brug for den, men samtidig dominerer løfteplatformen ikke i rummet.
Løfteplatformen er tilpasset rummets udtryk, hvilket der var en stor opmærksomhed på i processen, så der er valgt et enkelt udtryk. Det højtstående grundvand betød, at der ikke var mange valgmuligheder med hensyn til valg af lift, som ikke krævede en grub. Det blev derfor en spindellift. Samtidig var man også opmærksom på, at løfteplatformen ikke måtte veje for meget og ej heller støje for meget, når den er i brug. Selvom der er opsat bats bag pladeafdækningen for at dæmpe lyden, har Folketingetfået en klage fra en bruger, som oplevede at blive udstillet, fordi løfteplatformen larmede. Men lyden ville have været langt højere uden isolering.
BYGHERRE: Folketinget.
ARKITEKT: Fogh og Følner
Vi har samlet en række vigtige punkter, som det er værd at overveje og være opmærksom på i forbindelse med etablering af niveaufri adgang ved og i eksisterende bygninger med en løfteplatform. En løfteplatform minder om en elevatorlift, som du kan læse mere om her.
Hvis det er muligt at indarbejde en rampe eller en løfteplatform, er rampen den foretrukne løsning, fordi den nemt efterlever kravet i bygningsreglementet og tilbyder en adgangsmulighed med høj brugskvalitet, som altid virker. Vi har alligevel valgt at vise eksempler på en løfteplatform, da det er en mulig løsning i forbindelse med eksisterende bygninger, hvor der er mange forhold at tage hensyn til. Om der kan indarbejdes en løfteplatform i et projekt afhænger af en vurdering fra fredningsmyndighed eller den lokale bygningsmyndighed.
Arkitektonisk kan man betragte en løfteplatform som en nødløsning, men der kan være forhold som eksempelvis bygningsfysik eller fredningsværdier, der gør, at det ikke er muligt at vælge en anden løsning. Her bliver det desto vigtigere at få skabt en løsning med løfteplatformen, som både er værdig og brugervenlig, men samtidig fungerer i forhold til arkitekturen, dens greb og udtryk.
Bygningsreglementet har gennem tiden i sine vejledninger peget på muligheden for etablering af en løfteplatform inden for en enhed. ”I forbindelse med eventuelle niveauspring og højdeforskelle inden for offentligt tilgængelige enheder bør disse udlignes med ramper, lifte eller lignende.” (vejledning, 3.2.2, stk. 2 i BR10). I BR18 er denne mulighed også beskrevet i en vejledning til kapitel 10 om elevatorer. Det pointeres her, at hvis der er tale om en fælles adgangsvej, skal løfteplatformen være en lukket stol og efterleve sikkerhedsniveauet i DS/EN 81-70.
Det er ikke alle brugere, som har kræfter til at betjene en løfteplatform. For modsat en elevator, hvor man blot let skal trykke på en knap, kræver en løfteplatform, at man på betjeningspanelet trykker på en større knap og med større kraft hele den tid, det kræver at komme op eller ned. Holder man op med at trykke, så stopper løfteplatformen. Der vil derfor altid være brug for, at løfteplatformen er så stor, at der er plads til en kørestol og en hjælper, som kan betjene løfteplatformen. Pågældende vejledning til kapitel 10 om elevatorer peger på, at det i forbindelse med ombygning kan være nødvendigt at operere med en løfteplatform, som er mindre end en type 2 (1,4 meter x 1,1 meter), men det vil kræve en dispensation. Her vil det være vigtigt at vurdere størrelsen i forhold til brugen og forskellige typer af hjælpemidler.
Der er en anden tematik knyttet til løfteplatformen, som handler om, hvor høj vægt løfteplatformen er godkendt til, hvilket kan variere fra løfteplatform til løfteplatform. En eldreven løfteplatform klarer ikke samme vægt som en lift, der drives med hydraulik. Det har betydning for hvem, som kan benytte en løfteplatform. Der er også forskel på, hvor meget lyd en løfteplatform afgiver, når den er i brug. Her kan det være en udfordring at få tilvejebragt en lydisolering, som ikke vejer for meget, når der er tale om en eldreven løfteplatform.
Når der vælges en teknisk løsning i form af en løfteplatform, er man afhængig af, at teknikken fungerer. For hvis løfteplatformen er ude af drift, står man reelt med en løsning, som ikke er tilgængelig. Risikoen for svigt bliver større, når en løfteplatform er placeret udenfor og skal tåle vind og vejr. Tillige kræver løfteplatformen vedligeholdelse og service.
Prismæssigt er en løfteplatform billigere og kræver mindre indgreb på stedet end en elevator, eksempelvis i forhold gruben under løfteplatformen.
Det tager tid at anvende en løfteplatform, da den kører langsommere end en elevator og der er flere operationer forbundet med en tur med en løfteplatform. Men alternativet er måske fraværet af deltagelsesmulighed, og derfor er løfteplatformen at foretrække over ingenting.
Dette idékatalog er udført af BUILD, Aalborg Universitet for Social- og Boligstyrelsen for at fremhæve nogle af de løsninger, man kan bruge i renoveringen af eksisterende, fredede eller bevaringsværdige bygninger for at styrke tilgængeligheden.
Her kigger vi nærmere på eksempler fra eksisterende bygninger, hvor der er skabt niveaufri adgang til bygninger og mellem niveauer i bygninger samt wc-rum rettet mod kørestolsbrugere. Idékataloget er struktureret tematisk i ni kategorier, som hver omhandler en række løsninger, der er udvalgt, så de viser forskellige principper. De ni kategorier har fået hver sin artikel med en håndfuld eksempler på løsninger.
De ni artikler er:
Skjult løfteplatform ved trappe
Integreret løfteplatform i trappe
Tak til alle medvirkende kommuner, organisationer og arkitektvirksomheder for samarbejdet og for at dele tegningsmateriale og fotografier.
