En rampe kan give adgang steder, hvor der er et niveauspring. I udgangspunktet vil en rampe altid lægge op til, at man kan anvende den selvstændigt uden særlig hjælp fra en teknisk installation. Vi præsenterer i denne artikel en række eksempler på principper for etablering af ramper i eksisterende miljøer -også fredede eller bevaringsværdige miljøer.
På Frederiksberg Rådhus, som har bevaringsværdi 2, har kørestolsbrugere og andre på hjul tidligere været nødt til at benytte en indgang på husets bagside for at komme indenfor, da der var et niveauspring på seks trin ved hovedindgangen.
En ny rampe kobler sig til den oprindelige hovedtrappe langs bygningens facade. Rampen fører fra pladsen foran rådhuset op til hovedindgangen. På den anden side af indgangsdørene kommer man niveaufrit videre via elevator.
Rampen er afstemt i forhold til hovedtrappens arkitektur og bygningens detaljering og falder dermed naturligt ind i det overordnede udtryk.
BYGHERRE: Frederiksberg Kommune, By, Kultur – og Miljøområdet
ARKITEKT: Bertelsen & Scheving Arkitekter nu Over Byen Arkitekter
Designmuseum Danmark på Bredgade i København befinder sig i en bygning fra 1750’erne og tilbød med sin to-trinstrappe ved hovedindgangen ikke niveaufri adgang.
Der er anlagt en rampe med en lav hældning midt for hovedindgangen, som tilmed har trin til begge sider. Her er rampen, som rækker ud på pladsen foran bygningen, den primære adgang til hovedindgangen. Man kan samtidig vælge trinene i siderne, hvis man ikke har brug for rampen eller helst vil gå på trin.
Rampen og trapperne forholder sig materialemæssigt til brostensbelægningen på forpladsen, samtidig med at det udtryksmæssigt er med til at markere indgangen. Dette forstærkes af rampens slebne sten, der forsætter i et bånd, som løber over pladsen, der ellers er anlagt i uslebne brosten.
BYGHEREE: Designmuseum Danmark og Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde
ARKITEKT: COBE
Mariebjerg Kapel i Gentofte Kommune fra 1936 har bevaringsværdi 1 og var førhen uden niveaufri adgang.
Den oprindelige trappe er bevaret men forkortet for at give plads til rampen. Den smyger sig omkring det oprindelige højbed, som er bibeholdt men forlænget frem til hovedindgangen. Hermed opnås den påkrævede længde til rampen. Dens begyndelse/afslutninge befinder sig forskudt for trappen. Den side af rampen, som ikke har en håndliste, kunne med fordel forsynes med en.
Rampen taler videre i det materialemæssige sprog og skaber en helhed og et langt mere imødekommende og flottere indgangsparti end tidligere.
BYGHERRE: Gentofte Kommune
ARKITEKT: Christian Olesen, arkitekt maa, nordmak
Kulturstedet Lindegaarden fra 1843 i Bondebyen i Lyngby var uden niveaufri adgang. Samtidig udfordrede en meget ujævn gårdsplads med brostens- og knoldebrosbelægning den fysiske tilgængelighed til gården. Bygning har bevaringsværdi 3.
Rampen ligger langs facaden og fører over i et hævet gangareal, der giver adgang til to af gårdens primære indgangsdøre. Ud for hver indgangsdør fører to trin direkte fra gårdspladsen op på det hævede gangareal.
Rampen og det hævede gangareal er i træ og underordner sig både gårdens og gårdspladsens udtryk. Trinnene er i granit og kobler sig til gårdspladsens brosten.
BYGHERRE: Fonden Kulturstedet Lindegaarden
ARKITEKT: Stein Hagen arkitekt maa
Færgestræde 1 i Nykøbing Falster har bevaringsværdi 3. Bygningen husede en turistinformation og et museum og var uden niveaufri adgang.
Et element bestående af en rampe og en fire-trinstrappe, der er placeret langs facaden, fører fra fortov op til hovedindgang, hvorfra man kan komme til turistinformationen og museumsbutikken.
Rampe- og trappeelementet i rødmalet metal og træ adskiller sig markant fra både det klassiske fortov og den gamle bygning fra 1852, men spiller fint sammen med facadens røde tegl og markerer samtidig indgangen.
BYGHERRE: Museum Lolland-Falster
ARKITEKT: ETN arkitekter
Fabriksmestervej 10 i København, der bl.a. rummer Institut for Visuelt Design på det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, var uden niveaufri adgang.
En rampe fører fra adgangsvejen til indgangen og markerer herved både indgangen og cykelparkeringsområdet langs bygningen.
Rampen i granitfliser og stålkant adskiller sig fra vejen og parkeringsområdet, der begge er asfalteret. Rampen markerer herved indgangen.
Høsterkøb Kirke var med sin tre-trinstrappe uden niveaufri adgang.
En rampe løber langs siden af bygningen og op til et plateau, som også er koblet til trappen med fem trin direkte foran hovedindgangen. Placering langs siden af bygningen giver den påkrævede længde til rampen.
Trappe-og rampeløsningen i granitfliser, granittrin, knoldebro og kampesten er i stil med kirkeomgivelserne og fremstår som en æstetisk positiv tilføjelse til stedet. Ved rampen er der slotsgrus, som er godt at gå og køre på, men omkring trappen er der perlegrus, som nok har kulturel værdi, men som desværre ikke er en god løsning i forhold til tilgængelighed. Håndlisterne er i eg.
.jpeg)
BYGHERRE: Høsterkøb Kirkes Menighedsråd
ARKITEKT: Anne Stausholm Landskab
Læs mere om projektet her.
Thisted Museum manglede niveaufri adgang, da bygningen er placeret hævet i forhold til gadeplan med et niveauspring på atten trin.
Et trappe- og rampeanlæg fører fra fortovet ved siden af museet til en af dets indgange. På halvvejen giver anlægget mulighed for ophold på en repos med en bænk. Fladerne langs rampen rummer en oplevelsesrig beplantning inspireret af landskabet i Thy Nationalpark.
Løsningen udgør et helt lille anlæg i sig selv med eget formsprog og udtryk samt adgangs- og opholdsfunktioner. Beplantningens sanselige oplevelser gør trappe- og rampeanlægget til et fint landskabeligt element.
BYGHERRE: Museum Thy
ARKITEKT: NIRAS Landskab
Se flere billeder på instagram her.
Valdemarsgade 27 på Vesterbro i København huser blandt andet Folkekirken Vesterbro. Bygningen er fra 1886 og har bevaringsværdi 2. Den var tidligere uden niveaufri adgang.
Et haveanlæg med indbygget rampe- og trappeelement fører fra fortovsniveau foran bygningens facade ned til en lille forplads med tilstødende indgang til husets kælder, hvor Folkekirken holder til i renoverede lokaler. Langs rampen er der bede, og i forbindelse med trappen er der på fortovsniveau anlagt en lille grusplads med et højbed og et solitært træ.
Løsningen er integreret i et haveanlæg, der udspænder hele området mellem fortov og bygning. Der er blevet skabt et fint indgangsområde, der spiller sammen med den eksisterende fortovsbelægning og får dannet en indbydende indgang, som før var en forhave, der aldrig blev anvendt. Bygningen er nu blevet en mere aktiv del af gadebilledet og dermed mere udadvendt.
_04.jpeg)
BYGHERRE: Vesterbro Sogns Menighedsråd
ARKITEKT: AART
Skelagergårdene i Aalborg fra 1974 havde varierende niveauspring og dermed ikke niveaufri adgang frem til blokkene.
Ved renoveringen af bybebyggelsen blev der etableretsåkaldte tilgængelighedsboliger i nogle af blokkene og i den forbindelse skabt niveaufri adgang via rampe.
Adgangsforholdene er blevet langt mere indbydende, og via ramper og stisystem er det nu muligt ikke bare at komme til sin bolig, men også til udendørsfaciliteter som opholdssted og legeplads.
BYGHERRE: Hasseris Boligselskab
ARKITEKT: Aarstiderne Arkitekter, nu Sweco.
Læs mere om projektet i denne evaluering: Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser.
Læs også om Skelagergårds løsning med elevatorlifte her.
Ved hovedindgangen til Enghave Kirke i København forhindrede en to-trinstrappe niveaufri adgang til kirken. Slots- og Kulturstyrelsen har udpeget bygningen som bevaringsværdig.
Et rampe- og trappeelement fører fra fortovsniveau op til kirkens indgangsdør. Elementets udformning har karakter af en mellemting mellem en rampe, trappe og udligning i terræn, der giver en fin indpasning i sine omgivelser samt mulighed for både adgang og ophold på den lille forplads, elementet skaber.
Rampe- og trappeelementet er anlagt i granitfliser og -kantsten. Elementets dimensioner og udformning danner et særskilt område, der fremhæver kirkens indgang.
BYGHERRE: Københavns Stiftsøvrighed og Vesterbro Sogn
ARKITEKT: Frank Maali & Gemma Lalanda MLAS
Bygningen er del af det Kongelige Akademi i København, og den havde ikke niveaufri adgang i sin tid, da Kunstakademiets Arkitektskole flyttede ind på Holmen. Man skulle op ad to-trin for at komme til indgangen.
Midt for hovedindgangen fører en trappe til en repos, hvor der til begge sider langs facaden løber en rampe. De to ramper giver større fleksibilitet i forhold til at komme ind eller ud af bygningen alt efter hvilken retning, man kommer fra eller er på vej i.
Ramperne, repos og trappen er i stil med belægningen på fortovet og underordner sig bygningen. Dermed lader de den smukke dør markere indgangen.
Ved hovedindgangen til Profil Optik var der oprindelig ikke niveaufri adgang til butikken.
På et tidpunkt er indgangen blevet ombygget, så døren går direkte til fortovsniveau, hvor der desuden er udjævnet. En rampe umiddelbart bag indgangsdøren udligner niveauforskellen og fører ind i butikken.
Rampen er dækket med enmåtte, hvilket forstærker bevægelsen ind i butikken men også giver kontrast, så man undgå at snuble over kanten ved rampen
Nordkraft i Aalborg, et tidligere elværk, skulle omdannes til kulturhus og bl.a. huse idræt, kunst, turistinformation og sundhedscenter. Her lå der en udfordring i at skabe niveaufri adgang.
Et eksempel derfra er et indendørs rampe-og trappeelement i beton. Her vælger man, om man vil tage rampen eller trappen. Hvis man har brug for at holde en pause, er der i elementet indbygget en siddemulighed. Elementet fører til bygningens idrætsfaciliteter og danner herved indgangsområde til et af kulturhusets mange funktioner.
Rampe-, sidde- og trappeelementet kobler sig stilmæssigt til den rå industribygning. Samtidig er det med til at tilføre en menneskelig skala til det ellers højloftede rum.
BYGHERRE: Aalborg Kommune, DGI og Skråens venner
ARKITEKT: CUBO
Læs mere om projektet her.
Vi har samlet en række punkter, som er værd at overveje og være opmærksom på i forbindelse med etablering af niveaufri adgang ved og i eksisterende bygninger.
En rampe er i sig selv et arkitektonisk element, som muliggør andre funktioner end adgangsvej, eksempelvis ophold. Med sin ofte tydelige fremtoning kan rampen med fordel bruges til at markere et indgangsområde og dermed bidrage til wayfindingen.
Alt efter længde kan en rampe blive et sted, man promenerer eller bevidst tager en omvej, oplever beplantning i tilstødende bede eller nyder udsigten på reposer undervejs. En rampe kan håndtere større niveauspring end udligning i terræn. Når den opføres i forbindelse med en trappe, tilbydes et valg mellem at gå på rampen eller tage trappen – og dermed to forskellige oplevelser, alt efter hvad man har behov for.
Rampen lægger i høj grad op til selvstændighed i form af selvhjulpenhed, da man som bruger af en rampe ikke er afhængig af andre – vel og mærke hvis den ikke er alt for stejl
I bygningsreglementet er der, alt efter hældning, krav om håndlister til ramper, der kan være svære at få indpasset rent arkitektonisk – i hvert fald hvis ikke de tænkes ind fra start. Håndlisterne er tænkt som støtte til dem, der har brug for det, samtidig med at de også kan fungere som værn.
Rampen kan lægge op til ligeværd, da den ofte placeres i tæt sammenhæng med eller som del af hovedadgangens trapper. For nogle mennesker er det anstrengende at gå på en rampe, de vil foretrække en trappe. Derfor er det vigtigt at tilbyde valgmulighed.
Det er vigtigt at være opmærksom på at udforme rampen, så folk ikke snubler over dens kanter. Læs mere om overvejelser i forbindelse med udforming af ramper her.
En rampe fungerer altid, da den ikke har mekaniske dele, der kan gå i stykker. Det betyder også, at der ikke er forbundet ekstra driftsmidler med en rampe, som ved tekniske løsninger (løfteplatform, elevatorlift, elevator). Til gengæld kan den kræve lidt ekstra vedligehold i forhold til fx islag og efterårsblade, der kan gøre rampen ekstra glat, hvilket kan være problematisk i forhold til dens hældning. Her er en håndliste en god hjælp.
Dette idékatalog er udført af BUILD, Aalborg Universitet for Social- og Boligstyrelsen for at fremhæve nogle af de løsninger, man kan bruge i renoveringen af eksisterende, fredede eller bevaringsværdige bygninger for at styrke tilgængeligheden.
Her kigger vi nærmere på eksempler fra eksisterende bygninger, hvor der er skabt niveaufri adgang til bygninger og mellem niveauer i bygninger samt wc-rum rettet mod kørestolsbrugere. Idékataloget er struktureret tematisk i ni kategorier, som hver omhandler en række løsninger, der er udvalgt, så de viser forskellige principper. De ni kategorier har fået hver sin artikel med en håndfuld eksempler på løsninger. De ni artikler er:
De ni artikler er:
Skjult løfteplatform ved trappe
Integreret løfteplatform i trappe
Tak til alle medvirkende kommuner, organisationer og arkitektvirksomheder for samarbejdet og for at dele tegningsmateriale og fotografier.
.JPG){kind=link}
_04.jpg){kind=link}
