Vi kigger nærmere på eksempler fra eksisterende bygninger, hvor der er skabt wc-rum rettet mod kørestolsbrugere. Artiklen omhandler en række løsninger, der er udvalgt, så de viser forskellige principper. Fokus har været på, hvordan disse principper håndterer udfordringer i forhold til plads og arkitektonisk tilpasning.
Det store wc-rum, som henvender sig til en kørestolsbruger, blev et lovkrav i 1977, og senere kom der krav til udformningen og indretningen af rummet med bygningsreglementet fra 2008.
I forbindelse med en ombygning eller renovering vil det være nødvendigt at undersøge, hvordan der kan skabes plads til et sådant wc-rum, hvis ikke det allerede eksisterer. Denne artikel prioriterer og fokuserer på forskellige principper bag etableringen af et wc-rum i forhold til den eksisterende bygning, fremfor detaljer omkring selve indretningen. Samtidig har et udvælgelseskriterium for eksemplerne været, at denne type wc-rum i deres udtryk fremstår på samme måde som de øvrige toiletfaciliteter det pågældende sted.
Hvor bygningsreglementet i 1977 adresserede kørestolsbrugeren – hvad enten der er tale om en medarbejder eller gæst – skal dette wc-rum også tænkes som et stort wc-rum, der henvender sig til og skaber en tryg og god situation for en bredere brugergruppe. Her er plads til den lille familie i form af en far med en baby i barnevogn og måske en søskende, som selv kan gå, men som ikke er stor nok til at vente udenfor alene.
Lyngby Rådhus er fra 1941. Bygningen er fredet, men det blev den først i 2014, så gennem tiden, har der været forskellige ombygninger. Renoveringen havde til formål at vende tilbage til det oprindelige greb og samtidig sikre en moderne arbejdsplads, hvilket indbefatter et stort wc-rum.
På hver etage fandtes der oprindelig en toiletkerne med adskillige toiletter med forrum placeret centralt ved trappe og elevator, som betjente hele etagen. Der var tre døre hertil, som var integreret i en træbeklædt væg, hvor toiletterne ‘skjulte’ sig.
På et tidspunkt blev stueetagens toiletkerne ombygget, og der blev etableret et stort wc-rum på den plads, hvor der før var to toiletter. Pågældende wc-rum krævede adgang gennem flere rum, før man ankom til selve wc-rummet.
I stueetagen er den ombyggede toiletkerne blevet renoveret, og der er blevet etableret en direkte og ligeværdig adgang til det store wc-rum fra samme side som de øvrige toiletter. Renoveringen har samtidig givet anledning til at udvide dybden på den ene elevator.
Hvis ikke man vidste det, skulle man tro, at dette wc-rum altid havde været her, fordi det indføjer sig i det arkitektoniske greb og den logik, der er til stede omkring placering af toiletter.
BYGHERRE: Lyndby-Taarbæk Kommune. ARKITEKT: ERIK Arkitekter, bygherrerådgiver: Elgaard - Architecture
Læs mere om renoveringen her.
Læs også om elevatoren i Lyngby Rådhus her.
I denne bygning i Aarhus fra 1956 og ombygget i 1995 var der aldrig blevet etableret et wc-rum. Bygningen huser i dag en fysioterapiklinik.
I forbindelse med en renovering blev et lille wc-rum slået sammen med et rengøringsrum for at få tilstrækkelig plads til et stort wc-rum. Det er placeret i samme område som øvrige wc-rum.
Denne løsning er enkel og indordner sig de eksisterende forhold.
.jpeg)
.jpeg)
BYGHERRE OG ARKITEKT: Olav de Linde
Ved kirkegården Skt. Jørgensbjerg i Roskilde var der på et tidspunkt blevet etableret to ordinære offentligt tilgængelige toiletter med indgang fra den ene side og et redskabsrum med indgang fra den anden side i det allerførste kapel, som tidligere var blev bygget til kirkegården. Man bygger ikke uden videre en ny bygning i relation til en kirkegård. Derfor var det oplagt at udnytte det gamle bevaringsværdige kapel og renovere det.
I forbindelse med renoveringen af det større kapel fra 1930 blev denne bygning også renovereret. Redskabsrummet blev inddraget, og hele dets volumen blev brugt til at skabe wc-rum i forskellige størrelser. Det tidligere forum er blevet opdelt, så der også er plads til et teknikrum. Skydedøren til det store wc-rum sikrer, at dørbladet ikke optager plads eller er i vejen i forrummet. Men til gengæld kræver skydedøren vægplads.
Det gamle kapel fremstår intakt, men har fået en ny dør og et nyt vindue i olieret egetræ, der taler flot sammen med bygningens teglsten. Materialeholdningen i wc-rummene er enkle og robust. Bestykningen i messing bidrager til en fin stemning.
BYGHERRE: Foreningen Koncertkapellet og Roskilde Kommune. ARKITEKT: Cornelius Vöge.
Læs mere om projektet her.
Læs også om Koncertkapellets løsning med udligning i terrænnet her.
I hovedbygningen på botilbuddet Stubberupgaard var der ikke noget stort wc-rum. Hovedbygningen rummer bl.a. en café, et kreaværksted og mødelokaler samt personalefaciliteter.
Et tidligere rum med en central placering i relation til bygningens ankomst blev omdannet til et wc-rum. Opsætning af en væg har skabt en lille mellemgang foran wc-rummet, der også giver adgang til et kreaværksted.
Placeringen af wc-rummet med dets forum sikrer både en central placering, samtidig med at det skaber en fin overgangszone. Forrummet betyder, at man ikke møder og kigger ind i et wc-rum som noget af det første ved et besøg. Den udviklede farvepalette i forbindelse med renoveringen og materialeholdning er også i spil i wc-rummet, bortset fra gulvet, som dog ikke har et stengulv, men et farvet gulv i tråd med farvepaletten.
BYGHERRE: Københavns Kommune. ARKITEKT: Leth & Gori i forbindelse med Københavns Kommunes strategiske partnerskabsaftale med DSP PLUS, der består af entreprenørfirmaet Jakon A/S, Rørbæk og Møller Arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, Schul Landskab og LETH & GORI.
Læs mere om projektet her.
Læs også om Løfteplatformen og den ekstra indgang til Stubberupgaard.
På Ruinmuseet på det fredede Christiansborg fik i 2014 ny adgang, museumsbutik og toiletter i rum, som tidligere havde været kontorer.
Et stort wc-rum og et mindre wc-rum er placeret side om side i et rum ved siden af museumsbutikken, hvor der også er garderobe og en bænk, og hvor man kan sidde og holde en pause.
Det eksisterende rum med sine tykke mure og hvælvinger får lov til at stå frem, og wc-rummene passer fint ind. Gulvet er det samme som uden for wc-rummene. Wc-rummet fremstår enkelt og pænt.
BYGHERRE: Slots- og Kulturstyrelsen. ARKITEKT: Bertelsen & Scheving Arkitekter nu Over Byen Arkitekter.
Læs mere om projektet her.
Læs også om både den synlige løfteplatform og den integreret løfteplatform i Ruinmuseet her.
De præsenterede eksempler viser bud på et stort wc-rum både ved etablering af offentligt tilgængelige wc-rum og ombygning af offentligt tilgængelige wc-rum. Vi har samlet en række vigtige punkter, som er værd at overveje og være opmærksom på i forbindelse med wc-rum i eksisterende bygninger.
Wc-rum gør det muligt for os alle at have en hverdag og deltage i samfundslivet. Det gælder i skolen, på arbejdspladsen, på biblioteket, på museet, på stationen etc. Et stort wc-rum er desuden yderst praktisk for forskellige målgrupper. Derfor finder man også ofte en pusleplads her, for der er plads til at tage barnevognen med ind i wc-rummet.
I størstedelen af de præsenterede eksempler er det store wc-rum placeret i sammenhæng med øvrige wc-rum. En sådan ligeværdig løsning er at foretrække, frem for at man som bruger skal finde wc-rummet et helt andet sted. Men det vigtigste er, at det findes.
BR18 beskriver i § 216, at ”Stk. 2. Bestemmelsen i § 214, stk. 2, gælder kun ved ombygninger, når der ved ombygningen etableres offentlige tilgængelige wc-rum i stueetagen eller på andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.” Ud fra et perspektiv om deltagelsesmulighed styrker det ligeværdigheden, at der ikke kun etableres et stort wc-rum i forbindelse med etableringen af offentlige wc-rum, men at der etableres et stort wc-rum, når eksisterende wc-rum ombygges.
Så snart der er mere end et stort wc-rum i en bygning, er det en god idé at have både et wc-rum med et venstrevendt toilet og et wc-rum med et højrevendt toilet, så det er muligt at vælge det toilet, som passer bedst. Det er ikke alle behov, som et wc-rum fra bygningsreglementet kan dække. Nogle bruger har eksempelvis brug for en lift, en skifteplads eller et brusebad. Jo flere typer desto større brugbarhed i forhold til forskellige behov.
Dette idékatalog er udført af BUILD, Aalborg Universitet for Social- og Boligstyrelsen for at fremhæve nogle af de løsninger, man kan bruge i renoveringen af eksisterende, fredede eller bevaringsværdige bygninger for at styrke tilgængeligheden.
Her kigger vi nærmere på eksempler fra eksisterende bygninger, hvor der er skabt niveaufri adgang til bygninger og mellem niveauer i bygninger samt wc-rum rettet mod kørestolsbrugere. Idékataloget er struktureret tematisk i ni kategorier, som hver omhandler en række løsninger, der er udvalgt, så de viser forskellige principper. De ni kategorier har fået hver sin artikel med en håndfuld eksempler på løsninger.
De ni artikler er:
Skjult løfteplatform ved trappe
Integreret løfteplatform i trappe
Tak til alle medvirkende kommuner, organisationer og arkitektvirksomheder for samarbejdet og for at dele tegningsmateriale og fotografier.
