Denne artikel handler om elevatorlift, som er en lettere udgave af en elevator. Elevatorliften kaldes også en platformslift, hvilket kan forvirre, da der jo også findes løfteplatforme. Det er ikke altid til at se, hvorvidt der er tale om en elevator eller en lift, så med hensyn til eksemplernes placering og udtryk skal denne del læses i sammenhæng med artiklen om elevatorer. I denne artikel præsenterer vi en række eksempler, hvor der, ud fra forskellige principper, er skabt niveaufri adgang med en elevatorlift i forbindelse med en eksisterende bygning.
Gasværksvejens skole i København var uden niveaufri adgang til bygningen med bevaringsværdi 3, som er fra 1880.
I forbindelse med omdannelsen af bygningen fra KVUC til folkeskole i 2009 blev der etableret en ekstra adgang til den høje stueetage på modsatte side af hovedindgangen. Her kan man fra to sider ankomme via en trappe op på en repos foran den nye ekstra indgang, som leder til et fællesrum i Skolefritidsordningen. På et senere tidspunkt installerede kommunen selv en elevatorlift i den ene side af reposen.
Man står ved, at der er påsat et nyt element på facaden med denne trappe og elevatorlift. Værnet ved trappen og reposen fortsætter forbi elevatorliften. Værnet består af lodrette metalprofiler opsat i en rytme, der giver et spil. Selvom værnet adskiller sig fra den oprindelige bygnings teglfacade, spiller nye og eksisterende materialer fint sammen. Værnet er blevet udvidet i højden der, hvor elevatorliften senere hen er blevet tilføjet.
BYGHERRE: Københavns Kommune
ARKITEKT: BBP Arkitekter.
Læs mere om projektet her.
Stadionkvarteret i Glostrup er opført i perioden 1956-66, hvor der ikke blev stillet krav om niveaufri adgang i bygningsreglementet. Alle indgange havde derfor et trin uden for bygningen og trin i opgangen til den hævede stueetage.
I forbindelse med renoveringen blev der skabt såkaldte tilgængelighedsboliger i nogle af blokkene og niveaufri adgang til alle etagerne med en elevatorlift, som udefra ligner en elevator. Pladsen til elevatorliften er skabt ved at ændre på lejlighedstyperne. Den er placeret i tilknytning til opgangen og har indgang ved siden af den oprindelige indgangsdør.
Elevatorliften er integreret i den eksisterende bygning, samtidig med at et fælles halvtag fremhæver indgangspartiet og skaber samhørighed mellem elevatorlift og eksisterende indgang.
.jpeg)
.jpeg)
BYGHERRE: Glostrup Boligselskab afd. 9
ARKITEKT: JJW arkitekter.
Læs mere om projektet her.
I Skelagergårdene i Aalborg fra 1974 var der ikke niveaufri adgang til lejlighederne.
I forbindelse med renoveringen af bebyggelsen blev der etableret såkaldte tilgængelighedsboliger i nogle af blokkene med niveaufri adgang via en elevatorlift i opgangen. På stueplan var der plads til en elevatorlift i opgangen, mens pladsen på de øvrige etager blev skabt ved at ændre på lejlighedstyperne i forbindelse med ombygning til tilgængelighedsboliger.
Denne løsning viser sig ikke i bygningens ydre udtryk.
BYGHERRE: Hasseris Boligselskab
ARKITEKT: Aarstiderne Arkitekter nu Sweco.
Læs mere om projektet i denne evaluering.
Læs også om bygningens rampeløsning her.
Havnegade 25 i København er opført i 1907 med trappe fra den ene indgang og op til den høje stue. Denne trappe blev fjernet i forbindelse med en ombygning i begyndelsen af 1930’erne, hvor der blev skabt direkte forbindelse til nabobygningen Havnegade 27, som da blev bygget, hvorefter dennes indgang blev brugt.
Herefter blev pladsen udnyttet til kontorer. På samme tidspunkt blev der etableret en elevator i durchsichten ved en trappe, som lå inde i bygningen. Bygningen har bevaringsværdi 4.
I forbindelse med etableringen af en ny trappe i det reetablerede trapperum, hvor der jo fandtes en yderdør, er der skabt niveaufri adgang fra gadeplan og til stueetagen med en elevatorlift.
Trapperummet gennemskæres af en vægskive med marmorpuds, hvor trappen løber på den ene side, og elevatorliften er placeret på den anden side. Elevatorliftens hvide farve passer til trapperummets hvide vægge.
BYGHERRE: Jeudan
ARKITEKT: Elgaard-Architecture.
Læs mere om projektet her.
Børnekulturhuset i Roskilde blev oprindelig bygget i 1901 og er kategoriseret med bevaringsværdi 1. Da bygningen blev offentligt tilgængelig, var det problematisk, at der ikke var niveaufri adgang til bygningen og dens etager.
Man har gravet en krybekælder ud i forbindelse med renoveringen af bygningen. Det er gennem denne kælder, at man kan få niveaufri adgang via elevatorliften udefra. Elevatorliften påkaldes på en stander, der er opsat ved den nye dør. Døren åbner og giver adgang til elevatorliften, som fører til alle etager. Der er ikke tale om en elevator, da den ville kræve et større visuelt indgreb i kraft af tekniske installationer.
Elevatorliften er placeret ved siden af trappen. Den er hvid og passer ind til trapperummet.
BYYGHERRE: Roskilde Kommune
ARKITEKT: ERIK arkitekter og JAJA Architects.
Læs mere om projektet her.
Læs også den ekstra indgang i Børnekulturhuset.
Vi har samlet en række vigtige punkter, som er værd at overveje og være opmærksom på i forbindelse med etablering af elevatorlift ved og i eksisterende bygninger. Se også artikel om elevatorer.
Ligesom en elevator tilbyder en elevatorlift mulighed for at deltage i hverdags- og samfundslivet, hvis man er dårligt gående eller er kørestolsbruger. Samtidig muliggør en elevatorlift, at klapvogne, rulleborde og andet på hjul også kan blive fragtet mellem etagerne.
Som elevatoren bidrager elevatorliften til brugernes selvhjulpenhed. Når den er placeret tæt på trappen, kan man næsten følges ad. En elevatorlift kører ikke så hurtigt som en elevator, men hvis alternativet er ingen elevator, så er en lidt længere tur nok at foretrække. Hvorvidt man føler sig mere eller mindre udstillet i forhold til at anvende en elevatorlift frem for en elevator, vides ikke. Dog er det ikke alle brugerne, som selv vil kunne betjene elevatorliften, eftersom den kræver, at man holder en knap inde som med en løfteplatform. Det kalder man også en dødemandsknap, fordi løfteplatformen stopper, når der ikke er nogle, som trykker på knappen.
En elevatorlift, som er er placeret udenfor, er mindre sårbar i forhold til at gå i stykker end en åben løfteplatform i forhold til vejret. Rent økonomisk er en elevatorlift i princippet billigere at anskaffe end en elevator, men det kommer helt an på de bygningsmæssige forhold og valg af model. Men den kræver vedligehold, og man kan ikke være sikker på, at den altid virker.
Dette idékatalog er udført af BUILD, Aalborg Universitet for Social- og Boligstyrelsen for at fremhæve nogle af de løsninger, man kan bruge i renoveringen af eksisterende, fredede eller bevaringsværdige bygninger for at styrke tilgængeligheden.
Her kigger vi nærmere på eksempler fra eksisterende bygninger, hvor der er skabt niveaufri adgang til bygninger og mellem niveauer i bygninger samt wc-rum rettet mod kørestolsbrugere. Idékataloget er struktureret tematisk i ni kategorier, som hver omhandler en række løsninger, der er udvalgt, så de viser forskellige principper. De ni kategorier har fået hver sin artikel med en håndfuld eksempler på løsninger.
Skjult løfteplatform ved trappe
Integreret løfteplatform i trappe
Tak til alle medvirkende kommuner, organisationer og arkitektvirksomheder for samarbejdet og for at dele tegningsmateriale og fotografier.
